Ny procedure for udlæg

14. maj 2026 12:41 , af Helle David Jensen

Vi indfører ny procedure for udlæg. Vi har fået et nyt automatisk bogføringssystem, som gør arbejdet betydeligt lettere for vores kasserer, hver gang der er et udlæg.

I forbindelse med brorenoveringen er der desuden meget lavvande i kassen, og vi har derfor brug for, at alle er ekstra opmærksomme på at begrænse indkøb som ikke er strengt nødvendige lige nu.

Samtidig oplever vi, at der sker flere udlæg, som ikke er aftalt på forhånd. Derfor beder vi jer om altid at spørge jeres afdelingschef eller klubbens næstformand/formand, før I foretager et køb. Det hjælper os med at komme godt og sikkert igennem 2026.

Kontaktoplysninger på bestyrelsen finder I her: www.holte-roklub.dk/bestyrelsen

Udlæg fremover skal sendes til  invoice+holteroklub@gomember.com

I mailen skal du vedhæfte dit bilag, og skrive ganske kort:

Emnefelt: Udlæg til (xxx)

  • Formål med udlæg
  • Samlet udlæg i kr.
  • Reg. + kontonummer
  • Hvem har lagt ud
  • Hvem har godkendt i bestyrelsen

Hvis du har en fast aftale med bestyrelsen om indkøb af fx kaffe eller grillbriketter, skriver du ”Fast klubdriftsaftale” under sidste punkt.

 

Hjælp os med at gøre det nemt:
Du kan godt vedhæfte flere bilag, hvis du har haft flere udlæg til et formål, fx indkøb i flere butikker.

  • Du skal dog sende en mail pr. formål. Det vil sige, at hvis du fx har lagt ud både til standerhejsningsfest, og reservedele til en kajak, så skal det i to seperate mails.
  • Hold venligst private indkøb ude af de bilag du sender videre. Hver gang vi skal trække et personligt indkøb fra en udbetaling, skal vi ind og ændre manuelt i systemet.   

Du kan altid finde proceduren på medlemssiden www.holte-roklub.dk/udlaeg

Henvendelser skal stadig ske direkte til kassereren
Vær opmærksom på at generelle henvendelser og spørgsmål til kassereren, stadig skal ske til kasserer@holte-roklub.dk.  Invoice mailen er kun til bilag, og vi kan ikke sende mails retur via systemet. 

Alt nyt kræver lidt kærlighed
Vi håber, at I vil tage godt imod systemet, og have tålmodighed med os her i indførelsesperioden. Oplever du problemer, så træk vejret helt ned i maven og sende en mail til kasserer@holte-roklub.dk – så skal vi nok gøre vores bedste for at hjælpe.

Venlig hilsen bestyrelsen