Ved det netop afholdte Nordisk mesterskab i kajak havde Holte Roklub kvalificeret 3 roere. Christian Bacher-Terkelsen i u16, Isak Salomon-Thing i u18, og Jonas Barnewitz Dürr i u21.
Christian og Isak var debutanter i forhold til internationale stævner, men hvilken debut. Christian var udtaget i fem discipliner og endte med en guld og fire sølv, og med lidt mere held/erfaring var et par af sølvmedaljerne måske blevet vekslet til en højere karat. I mix K2 var der sølle 0,02 sekunder til en guldmedalje.
Isak var udtaget i tre discipliner og endte med en guld, og to bronze. Isak er kun førsteårs u18, så det bliver spændende at følge ham næste år.
I senior klassen var Jonas udtaget i 6 discipliner, og endte med en guld og en sølv medalje. Guldmedaljen var i 500m K4, hvor Jonas skulle ro Danmarks B-båd mod den danske K4 der var til EM i U23 i sommer. Det blev til en overbevisende sejr over Sverige og Norge og med den danske EM K4 på en fjerdeplads, 2,5 sekunder efter. I 200m K1 fik Jonas en irriterende fjerdeplads, men blev bedste dansker og satte da også personlig rekord.
Om to uger er der danske mesterskaber i Holstebro og her er der Olympic Hope udtagelser på spil for Christian og Isak. Hvis de lever op til resultaterne fra weekenden er der gode muligheder for at slutte sæsonen med et ekstra stævne i Szeged i Ungarn. Vi krydser fingre for at de må bede om fri fra skole.
Udvalgte resultater
Christian, u16
Sølv, 200m, K1
Guld, 200m, K4
Sølv, 200m, K2, mix
Sølv, 1000m, K4
Sølv, 500m, K2
Isak, u18
Guld, 1.000m, K4
Bronze 500m, K4
Bronze, 5.000m, K2
Jonas, u21
Guld, 500m, K4
Sølv, 500m, K2