Jobopslag - Kajakforvalter

3. april 2023 11:06 , af Lars BP

Det er ikke et spørgsmål om hvad din klub kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din klub!

Vi mangler en der er frisk på at holde et øje med vores kajakker - i daglig tale en Kajakforvalter.
Ulrich der har varetaget opgaven indtil nu, har ikke mulighed for at fortsætte.
En stor tak for det arbejde han har lagt i det!

Opgaven består i at få repareret de klubkajakker der er i stykker.

  • Små opgaver som justering af ror mv laver vi selv
  • Små gelcoat-skader laver vi selv
  • Store skader koordinerer vi med eksternt værksted
  • Indkøb af materialer

Det er naturligvis ikke sådan, at man selv skal lave det hele, men blot sørge for at det bliver gjort, enten ved at indkalde til en reparationsdag, eller prikke et par medlemmer til lige at hjælpe.
Og i det hele taget koordinere og følge op i samarbejde med Lars BP.

Hvilke kompetencer søger vi?
Medlem af Holte Roklub og er klar over hvad en kajak er. Resten kan nemt læres af alle :-)

Er du interesseret eller har spørgsmål så kontakt Lars BP: kajakchef@holte-roklub.dk tlf. 2785 3640.

Volunteers’ are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless.