Nu starter onsdagsræs op igen!
Handicapløbet er for alle medlemmer uanset niveau og ambitioner. Hovedmålet med konkurrencen er at have et ugentligt fælles løb, hvor man kan dyste mod hinanden således, at jo hurtigere man ror, jo større handicap får man, hvilket gør det sværere og sværere at vinde.
Løbet burde dermed teoretisk slutte med, at alle deltagerne kommer i mål samtidig. Sådan går det som regel ikke, da der altid vil være nogle som ror enten hurtigere eller langsommere end deres handicap.
Den der vinder årets Handicapløb er den person som har forbedret sig mest igennem sæsonen. Vinderen af årets Handicapløb vil blive kåret ved standerstrygning samme år.
Efter hvert løb vil der som sædvanligt om onsdagen være tændt for grillen og alle er velkomne til at tage lidt mad med til grillen og nyde maden i selskab med andre klubmedlemmer.
I 2024 vil løbet starter vi den 8. maj 2024 kl.18.30.
Løbet vil foregå på en 5km bane, der går fra klubben og over omkring 1 stor bøje på Vejlesø helt inde i bugten og tilbage til klubben. Denne runde tages 2 gange, hvorefter man skulle have roet ca. 5 km. Klubben har købt et digitalt ur som vil være placeret på klubbroen, så deltagerne kan se deres mellemtid ved første omgang og ved mållinjen.
Reglerne for onsdagsræs / Handicap kan læses her!
Banen kan ses på nedenstående kort: