Bro projektet 2025

10. september 2025 16:06 , af Lars BP

Vi skal som bekendt have udskiftet hele platformen.

Snak, undersøgelser, tilbud - der er gået lang tid hvor bestyrelsen har planlagt og ikke mindst sparet penge samme. Det er dyrt men nødvendigt, hvis vi forsat vil have en bro at gå på.

Der er afgivet tilbud og der er blevet tænkt i hvordan vi kan spare ved at vi selv gør noget, og det vi kan, er at rive den gamle bro op og få den kørt væk. Så kan man sige: hvad hjælper det i regnestykket?  Og det hjælper meget. Flemming har regnet på det og estimerer en ca. besparelse på ca 120.000 kr

Derfor læner vi os ikke tilbage og kikker på - nej vi smøger ærmerne op og tager et koben i hånden.

Deadline er 8/10, hvor de profesionelle vil overtage byggepladsen. Til den tid skal der kun være stolperne tilbage i vandet. Hirck, Ole, Flemming og undertegnede vil sørge for at det sker med hjælp fra flere “byggeledere”. Der bliver instrueret i hvordan det skal foregå og sikret at sikkerheden er på plads. Men vi skal stadig bruge mange arme og ben til at rive op og bære ud. Jeg håber rigtig mange vil bakke op om klubbens store udfordring. Vi lokker med pizza og sodavand på de dage hvor vi arbejder hele dagen

Der er lagt flere dage i kalenderen hvor man kan melde sig til en hel eller halv dag / har man bare et par timer er man også velkommen. Vi skal ikke være for mange af gangen - 10 til 15 der arbejder pr gang, så vi ikke træder hinanden over tæerne.

Når vi indkalder vil vi gøre det på opslagstavlen i GOmember  og så kan man skrive sig på den dato vi indkalder til.
De første kalender events er klar.

Vel mødt!

Lars BP