I starten af september tager vi så småt fat på en gennemgribende renovering af vores 550m2 store broanlæg.
Det blev indviet i 1971 og hele konstruktionen under brodækket trænger til en ordentlig overhaling.
Nogle pæle skal udskiftes, andre skal forstærkes, og dragere, vanger og selve dækket skal for en stor del udskiftes.
Arbejdet kommer til at stå på hen over vinteren, så vi forhåbentlig kan holde standerhejsning på et nyt broanlæg.
Da det får stor indflydelse på mulighederne for at komme på vandet mens arbejdet står på, afholder vi en informationsaften i klublokalet torsdag d. 4. september 2025 kl. 19.
Indtil vi har fået afmonteret brodækket, er det svært at vurdere det endelige omfang af arbejdet, og dermed også den endelige pris.
Vi har sparet op over de seneste år, og vi har modtaget donationer fra kommune, fonde og medlemmer, men der er endnu ikke vished for at pengene rækker.
Efter infomødet holder vi derfor en ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen.
Indkaldelsen er vedlagt.
Vi håber at se mange medlemmer i klubben d. 4. september kl. 19!
Mange rohilsner
Bestyrelsen