Endelig endelig kunne vi få vor traditionelle frokost som vi plejer. Vi kunne sidde tæt - skråle i kor som vi lyster - være mindst 15 i køkkenet, lave en buffet med lækkerier så mundvandet springer-
Spritten kunne drikkes og skulle ikke bruges til afspritning af både.
Vi fik en donation - et fadølsanker, øllet var testet og erklæret ok, så alle klubbens vandkander blev fyldt med fadøl. Vi droppede det med vand og startede med øl på broen.
Familien formiddagsroere var samlet.
Alle skulle bænkes. Det kan være svært, når man skal finde sit navn og huske et nr. og yderligere læse et bordskilt. Det kom, hvad der ofte sker, en lettere panisk stemning og let kaos, men alle endte med at finde sin plads.
Så er det maden; det kræver disciplin et bord af gangen, men også her kan opstå problemer med at huske, hvilket bord man hører til, så bevæbnet med tallerken og måske en gaffel får man tilkæmpet sig flæskestegen- silden- tærten - frikadeller med og uden fisk – salater- laksen og osten.
Så - sænker roen sig.
Så skal der synges om det at ro. Det foregår efter devisen: hver fugl synger med sit næb, og det lyder nu altid godt, synes vi selv.
Tage holdt et fint indlæg om alle de broer, vi sejler under eller ser, når vi ror inde i Københavns havn.
Familiefesten endte i god ro og orden uden skandaler.
Vi vil takke alle for at bringe den gode stemning med og hjælpen igennem hele forløbet.
Og en stor tak til donorerne af fadøl - Susanne og Lars.
Mange venlige rohilsener
Else Nielsen