Nyt rokortsystem

6. april 2023 07:35 , af Otto Enggård Jacobsen

Som mange har opdaget, er der sket noget med rokortsystemet, som vi bruger til at skrive os ud og ind med.
Det gamle system (rokort.dk) er lukket ned, og vi er koblet på et nyt system, som er helt integreret med vores klubadministrationssystem Memberlink.

Man kan - som hidtil - skrive sig ud og ind på de to skærme i bådhallen.
Såfremt man installerer Memberlink-app'en på en mobiltelefon (den kan hentes i app-store), kan man nu også bruge den til ud og indskrivning. Klik blot på "R" nederst på skærmen, så kan du både skrive ud og ind, og se dine egne historiske ture.

Inden længe vil der også blive mulighed for se diverse rostatistikker m.v. på vores hjemmeside - holte-roklub.dk - hvis du logger på.

Det nye rokortsystem skulle gerne være nogenlunde selvforklarende, men opstår der problemer eller spørgsmål, så skriv til rokort@holte-roklub.dk.

Hav en god rosæson med mange dejlige ture på vandet :-)