I 2024 deltog Holte Roklubs herre-kajakpolo hold igen i Danmarksturneringen i forskellige havne og søer rundt omkring i landet. Holte Pack Tech har i løbet af sæsonen suppleret holdet med en del nye spillere, hvorfor det pt. bliver til en plads i midten af 1. division.
Holte Roklubs ungdomsafdeling har også benyttet lejligheden til at bruge klubbens kajakpoloudstyr, ikke mindst ved det årlige klubmesterskab, men også i løbet af vintersæsonen i svømmehallen på Trørødskolen, hvor der spilles hver lørdag i vinterhalvåret. Danmarksturneringen som er det danske mesterskab har deltagelse af ca. 40 hold i alt fordelt i en liga, 1. division, 2. division og 3. division herre, men der findes ogsåen dame række og en U18, samt U15 række som vi håber der kan stilles hold til i løbet af en sæson eller to, som supplement til sprintkajakken.
I slutningen af oktober blev der afholdt Vikings Cup i klubben og der var. 5 deltagende hold som stillede op og fik spillet en masse gode kampe efter de lidt specielle regler for Vikings Cup, hvor man skal have vikingehorn på hjelmene og have krigsmaling i ansigtet. Der var i år virkelig gjort noget ekstra i forhold til udklædningen, så "krigerne" havde foruden pagaj og hjelme, også sværd og skjolde med på vandet. Mange spillere, spillede i bar overkrop trods det kolde vand. Årets bedste vikingeudklædning blev også kåret, hvilket gik til en af spillerne på holdet "Knuds Krigere fra K-Polo".
Af de knap så spændende ting kan det nævnes at klubbens bro omkring kajakpolobanen desværre stadig er i dårlig forfatning. Den er blevet repareret med en køreplade midt på broen som forhåbentligt kan holde indtil vi har skaffet penge til en fornyelse.
I løbet af vintersæsonen spilles der kajakpolo oppe på trørødskolen i svømmehallen. Lørdag eftermiddag fra kl.14.00 er der svømmetræning for alle ungdomsroere og træningshold, som slutter af med kajakpolotræning og leg. Vi har alt udstyret placeret i skolens svømmehal inkl. mål så der kan spilles kampe. Om søndagen kl.13-15 spiller senior holdet i svømmeholdet og hvis man har lyst til at komme og prøve, så kontakt os endelig eller kom forbi en lørdag kl.13.
Samarbejde med de lokale folkeskoler
Igen i år i sommermånederne i maj/juni og i august/september har Holte Roklub haft skoleelever fra Holte Skole på besøg i dagtimerne, hvor de er blevet introduceret til kajakpolo.
Det har været nogle rigtig gode oplevelser for børnene og vi vil i den forbindelse gerne rette en stor tak til de frivillige som har hjulpet til med, at skabe rammen om arrangementerne. Vi vil i de kommende år fortsætte det gode samarbejde med skolerne, så endnu flere børn og unge i Rudersdal kommune kan stifte bekendtskab med kajak og kajakpolo.
Godt nytår
Peter