Mission Ny Platform – En super god nyhed

8. november 2024 06:00 , af Steen Kold-Christensen

Vi har gennem nogle år arbejdet for at få Rudersdal Kommune til at give et bidrag til en komplet udskiftning af vores broanlæg.
Udskiftningen er hårdt tiltrængt, da mange af de pæle der bærer broen simpelthen er rådnet bort.

Og i dag fik vi endelig tilsagn fra Rudersdal Kommune om tilskud på 1.000.000 kr. :-) - stort tak til kommunen!
Med vor egen opsparing på 1.000.000 kr. er vi nu halvt i mål med at skaffe penge til udskiftningen - du kan se finansieringen på figuren herunder.

 

Så nu rykker det for alvor!
Men vi får meget travlt, da det er et krav fra kommunen, at bevillingen bliver brugt i kalenderåret 2025.
Derfor skal vi have de sidste 2 mio. i hus i løbet af foråret 2025.

Vi er i gang med at søge en række fonde og målet er at få doneret 1.000.000 kr.
Men det er nødvendigt, at vi alle derudover bidrager økonomisk til projektet.

Derfor vil vi med dette nyhedsbrev opfordre dig til at bidrage med en donation til platformen.

Du kan donere et beløb med skattefradrag via DFfR gavegiro således:
Indbetal beløbet via bankoverførsel til reg.nr. 4180 kontonr. 1552198  og skriv i tekstfeltet dit navn, adresse, personnummer samt medlem af Holte Roklub.
Du skal ikke skrive andet i tekstfeltet. Beløbet bliver automatisk indberettet til skat og hvis du anfører dit personnummer, får du et skattefradrag på ca. 25%.
Hvis du donerer f.eks. 1.000 kr. koster det dig derfor kun 750 kr.
Man kan få fradrag for beløb op til 18.300 kr.

Ønsker du at donere et beløb uden skattefradrag kan du:
Indbetale beløbet via MobilPay til nr. 54887 mærket "Platform", eller på klubbens Nordea konto reg. nr. 2252 konto nr. 5367 482 658 med oplysning om navn og evt. medlemsnr. mærket "Platform".

Hvis alle medlemmer donerer 1.000 kr. i gennemsnit, betyder det 500.000 kr. til projektet, og så er vi godt på vej til at realisere den længe tiltrængte fornyelse af platformen.

Beløbet fra DFfR gavegiro forventes udbetalt primo februar 2025 for alle indskud frem til ultimo 2024.
Vi ser frem til at modtage dit bidrag.

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bestyrelsen. 

De bedste rohilsener
Bestyrelsen