Formiddagsroernes traditionelle sensommerfrokost

25. september 2020 15:20 , af Steen Kold-Christensen

På alle måder har det været en meget anderledes ro sæson grundet de mange Corona restriktioner.

Men sæsonen skulle selvfølgelig fejres med behørig respekt for alle Corona restriktionerne med deltagerantal, afstand og afspritning etc.

25 formiddagsroere hyggede sig med sange udendørs og vejret var med os til en hyggelig eftermiddag med portionsanrettede frikadeller, kartoffelsalat & grøn salat. Og selvfølgelig Toves lækre kage til kaffen.

Stor tak til Helle, Else, Mette og Tove for at arrangere en dejlig eftermiddag. Vi glæder os allerede til næste år forhåbentlig uden restriktioner.

Mvh

På alle deltagernes vegne

Steen