Låst inde af vandpest…
Da vi 60+’ere mødtes i dag kl. 10 som sædvanlig for at ro ud i inriggerne, var det et sørgeligt syn, der mødte os: de seneste 2 dages storm fra vest har låst bådebroen inde bag et 20 - 30 m bredt og 1/2 - 1 m dybt lag sammenfiltret vandpest.
Tre af klubbens tapre roere tog dog en rask beslutning og roede ud alligevel via badebroen, hvor den tunge inrigger båd skulle løftes over broen til frit vand. (De havde dog glemt, at flydespærringen til vandpolobanen ikke kunne forceres med roret monteret på båden).
Efter afmontering af roret lykkedes det at komme ud på åbent vand, mens vi andre heppede. Nu håber vi alle på storm fra øst inden vi mødes igen på tirsdag formiddag.



|