Lin’s sten er skræmmende tæt på vandoverfladen !

Hvis du ror mod Frederiksdal vil du inden bugten ved Kaningården passere en orange Holte Roklub bøje. Denne bøje ligger (alt efter vind og vejr) over en KÆMPE sten som pt. er skræmmende tæt på vandoverfladen.
Jeg vil anslå at der maksimalt er 2030 cm ned til den på en blikstille dag.

Det kan være forbundet med stor risiko for skader på materiellet at påsejle stenen, derfor må du være ekstra opmærksom når du nærmer dig bøjen.
Der har i over 1 år været en aftale med skovfogeden om at stenen skal spules længere ned eller fjernes, men dette er en vanskelig opgave. Derfor må du selv holde afstand til stenen/bøjen.
Stenen kaldes i daglig tale (i Holte Roklub) »Lin’s sten« fordi Lin som styrmand for Handicap ro-landsholdet i 2008 påsejlede stenen og ved den lejlighed fik revet roret af kap-4’eren Cecilie.
Fortsat god Ro-sommer
Hilsen
Lotte,
næstformand
|