Af Kim Holm, Fotos af "Livet under overfladen"
|
|
Isdykning ved Holte Roklub
Lokale fotooptagelser til fotoprojektet »Livet under overfladen«

En råkold og frostrig dag dukkede 3 gutter op i Holte Roklub med dykkerudstyr og fotogrej til undervandsoptagelser. Deres mission var at lave optagelser under isen og meget praktisk havde vores vinterbadere allerede lavet et passende hul i den tykke is. De bad om lov til at benytte vore omklædningsfaciliteter og badestigen.
En times tid senere havde de nogle fantastiske billeder klar. Furesøen som ellers henlå kold og tilsyneladende uden aktiviteter på og i vandet viste sig alligevel at være fuld af liv trods de vinterlige forhold. Se de fantastiske billeder fra dagen og besøg gutternes hjemmeside for yderligere oplysninger.
På www.livetunderoverfladen.dk kan du følge et meget ambitiøst projekt, nemlig en rejse under vandet rundt i hele Danmark fra kilde til hav. Med et kamera i hånden afdækkes det fantastiske liv, der eksisterer under overfladen i vores ferske vande og ved vores kyster.
I Danmark er vi altid tæt på vand. Vi ser på hav og søer, åer og vandpytter næsten hver dag. Men hvor tit ser man det skjulte liv under overfladen?
Følg med her på siden og få tips til undervandsfotografering og se billeder fra nogen af Danmarks flotteste søer, åer, fjorde og strande. Se billeder af det forunderlige dyreliv, der findes i selv den mindste dam eller nyd billeder af lyseffekter og undersøiske landskaber uden lige.
  
Læs mere…
|