Frederikslundsvej 41B
2840 Holte
Tlf. 45 42 42 32
        
Sitemap

CVR-nr. 32501087

Medlem af DFfR, DKF
og DHIF under
Danmarks Idræts Forbund

Af Martin Damstedt

01.12.2009

Kajakpolo Ungdom

Holte Roklubs kajakpoloafdeling oprettede i efteråret 2009 et ungdomshold – indtil videre på prøvebasis. Tiden i løbet af vinteren 2009/10 må så vise om holdet er bæredygtigt.

En gruppe ungdomskajakro’ere, som havde ønsket at prøve den del af kajaksporten som kaldes kajakpolo, er tilknyttet det nye ungdomshold.

Holdet består af piger og drenge, alderskriteriet er fra 12–18 år.

Indtil videre kommer der 4–5 stykker til træning, hvilket i længden ikke er nok. Et ønske er derfor at få tilknyttet yderligere 4–6 spillere til holdet.

Der er ingen tvivl om at de som møder op til træning og instruktion synes det er sjovt.

De finder også hurtigt ud af, at en polokajak er noget anderledes at ro i kontra almindeligt kajak. Det med at ro lige ud i polokajak kan godt være lidt af en prøvelse første gang man prøver, da der hverken er ror eller styrefinner til at holde retningen.

Træning og instruktionen indeholder:

  • Bådkontrol, herunder bla. pagaj-rulning
  • Boldkontrol, gribe- og kasteteknik
  • Spilforståelse via leg og træningskampe
  • Spilleregler via træningskampe

De piger og drenge fra 12 til 18 år, som ønsker at prøve kajakpolo i løbet af vinteren kan møde op i Skovlyskolens svømmehal, hvor vi træner om lørdagen fra kl. 14 til 16.

Holdet holder "juleferie" indtil lørdag den 9./1.-2010. Dvs. ingen træning i december.

Mvh.
Martin Damstedt


Nyhedsarkivet




Webmaster

  Opdateret: man 22. mar 2010, kl. 8:38

Til toppen