Holte Roklub på toppen…

– af Afrika

Fredag den 16. oktober kl. 8.15 stod vi på toppen af Kilimanjaro 5.896 meter og Afrikas højeste bjerg. Det var målet, der blev sat for godt et år siden af en flok Holte Roklub medlemmer, og resultatet af lidt vilde tanker på en helt almindelig klubaften en sensommerdag. Flokken skrumpede dog lidt jo tættere vi kom på afrejsedagen. Vi endte med at være 5 medlemmer, der pakkede vandrestøvler, uldtrøjer, dunjakken, hue og skihandsker – der er meget koldt på toppen – og rejste til Tanzania.

Pole pole, langsomt langsomt, det er hemmeligheden bag bestigningen af dette bjerg. Ville vi hele vejen op til Uhuru Peak 5.895 meter, så skulle vi ikke forsøge at overhale den afrikanske guide, der hver dag satte dagens tempo. Nu handlede det heller ikke om at komme hurtigst muligt til toppen – men at komme helt op og nyde udsigten undervejs.

Vi snørede vandrestøvlerne i omkring 2.400 meter, hvor vi startede ud med at gå gennem jungle, hvor Colobus aberne sad i træerne og rystede lidt på hovedet af os – endnu en flok tåbelige turister. Elefanterne var flygtet, så vi så desværre kun deres efterladenskaber og sporet, som de havde ”pløjet” gennem junglen.

Vi fulgte Lemosho-Shira-ruten, der naturmæssigt beskrives som den flotteste, hvilket den absolut levede op til.

Den giver samtidig giver den bedste akklimatisering, da vi bruger en ekstra dag, i forhold til flere andre ruter, på at nå toppen. Jo længere tid kroppen får på at vende sig til højden jo større chance er der for at nå helt op. Vi rejste med Kipling Travel, og var en gruppe på 13 personer plus en dansk turleder. Der var en kvinde, der stod af allerede dag 3, fordi hun ikke var i fysisk form til at vandre – resten af gruppen nåede toppen i sådan nogenlunde fin form. Nogle få havde lidt problemer med højdesyge i nogle dage, men genvandt kræfterne undervejs.

Selve bestigningen startede ved midnat i 4.600 meter. Vi var ankommet til den sidste lejr, Barafu, 12 timer tidligere, så vi havde et halvt døgn til at hvile og den sidste mentale opladning. Vi fik lidt ekstra at tænke over, da det blev snestorm i løbet af eftermiddagen, og spørgsmålet var om det ville være forsvarligt at begynde bestigningen i sådan et vejr?

Heldigvis klarede det op og vinden lagde sig lidt, så vi kunne komme af sted som planlagt. Vi fik en kop te og et par kiks, og så var det på alt tøjet – 3 lag på benene, og 6 lag på overkroppen, hue og 2 par handsker – og pandelampen tændt.

Så gik det i absolut slowmotion mod toppen, hvor vi stod 7 1/2 time senere. Det var bare fantastisk – at stå på toppen af Afrika og hvilken udsigt!

Selvom der er mange mennesker, der bestiger Kilimanjaro, fordi det teknisk set ikke er et vanskeligt bjerg at bestige, så er der endnu ikke bygget Hilton Hoteller hele vejen op.

Overnatningen foregår i telt, morgen- og aftenbadet er en lille balje vand til deling mellem de to, der deler telt, så det er 7 dage uden bad, men det er jo fælles os alle.

Toiletterne var enten et hul i jorden eller en spand, men udsigten var ofte forrygende (det kunne så opveje lidt af hørmen).

Der er ligeledes begrænsning på den personlige bagage – 15 kg pr. mand. Dertil kommer den fælles bagage telte, køkken- og messetelt, små klapstole, campingborde, service, mad mv. Vores gruppe tjekkede 1,2 ton bagage ind, og der var 50 lokale unge mænd med til at bære, lave mad og guide.

At nå toppen er kun halvvejs, da vi jo skal hele vejen ned igen. Og det var en meget lang nedtur første stop var Barafu lejren, hvor der var tid til en lille lur og frokost. Herefter fortsatte vi ned til 3.100 meter altså en nedtur på i alt 2.700 højdemeter – det kan mærkes i knæ og lår. Den sidste nat i telte sov alle rigtig godt. Og den sidste vandredag er kort, og alle begynder så småt at drømme om et bad, en tur i poolen og en kold øl.

Vi nåede heldigvis også at få en glimt af livet i Tanzania, hvor snakken om CO2-kvoter ikke giver den store mening, da flertallet af indbyggerne går eller cykler, og de går langt. Kommer der endeligt en bil, så er den så fyldt, så de nærmest hænger uden på den. Vi nåede også en dag på safari hvor højdepunkterne nok var girafferne og en nærmest lyserød sø, fordi den var fyldt med flamingoer.

Ved siden af ”flamingosøen” lå en anden sø, hvor der fint kunne være basis for at anlægge en roklub, så måske er det næste projekt – Holte Roklubs satellit i Arusha National Park?