|

Hej Piger
Kajakklubben Nord (Marinaen i Farum) har taget et super initiativ til et kvindeløb i vores sø til fordel for kræftens bekæmpelse. Kom tidligt op på denne skønne dag og få en lille frisk efterårstur. Mød op i Holte Roklub kl. 8, så pakker vi bådene på traileren og kører derover (er der nogle der vil ro derover så er det også i orden).
Og er der nogle der vil komme i bil som vi så kan fordele alle roerne i vil det være kanon. Skriv jer på listen i klubben eller mail til mig lars@lpweb.dk
Når I tilmelder jer skriv navn, telefonnummer, bådnavn / bådnummer
Inden 8/10
I skal ikke reagere på nedenstående, da vi tilmelder os samlet.
I har 2 timer til at tilbagelægge de ca. 8 km - det betyder at ALLE kan være med. Det eneste krav er at man er frigivet i kajak og at alle ror med redningsvest og I ifører jer noget lyserødt… (symbolfarve for Støt brysterne kampagnen)
Kvindekajakløb 17. oktober 2009 ”Støt brysterne”

Kvindekajakløbet er et trimløb. Formålet er: at indsamle penge til Kræftens bekæmpelse landsdækkende kampagne ”Støt brysterne” og samtidig få flere kvinder til at deltage i kajakløb.
Løbet er åbent for kvinder i alle aldre, som har lyst til at ro en tur sammen i de smukke omgivelser på Furesøen og derved støtte kampen mod brystkræft.
- Det er muligt at deltage i alle typer af kajakker og kanoer.
- Distance: Ruten er på ca. 8 km. langs søbredden.
Tilmelding: Sker via kalenderen på www.kano-kajak.dk senest 10.oktober 2009, Startgebyr 100,- som går ubeskåret til kampagnen ”Støt Brysterne”. Efteranmeldelse på dagen 150,-
- Tid og sted: Start og mål ved Kano og Kajakklubben Nord, Furesøbad, Fredriksborgvej 101, 3500 Værløse
- Udlevering af startnumre 9.00-10.30
- Instruktion kl. 10.30
- Samlet start kl. 11.00, tidtagning stopper kl. 13.00
- Præmier: Der vil være lodtrækningspræmier på startnummeret fra vores sponsorer.
Sponsorer: Dansk kano og Kajakforbund, Dansprint, Nordea, Sportigan Farum, Ledernes Hovedorganisation (Nordsjælland), Kajak4you.dk, Tommy Hilfiger ved Famous Friends Norge.
Det vil efter løbet være muligt at købe hjemmebagt kage og drikkevarer til yderst rimelige støttepriser.
|