Hjælp - jeg er kanin!

Kanin-dåben lørdag den 22.08-2009

Rygterne havde svirret rundt fra den første dag på roskolen – alle nye skal kanindøbes. Hvad ville vi blive udsat for og hvor slemt ville det blive?

Dagen oprandt med sol over hele linjen. Langsomt begyndte folk at komme ind på de skrå brædder, hvor stanken fra indholdet i badekar og andre bøtter mødte en på lang afstand. Kvalme! Puha! - Alle fisk i søen var helt sikkert flygtet til Fiskebæk - sporanstrengs!

Rygtet ville vide at lugten kom fra mælk oplageret i 14 dage i et fyrrum og gammel feta mm.

Stemningen blandt kaninerne i den til dagen indrettede ”kaningård” gik fra beklemt til vild panik. Hvad skulle der ske? Hvad var der i bøtter og badekar? Skulle man stå længe, før man kom i søen med alt det stads på eller var der direkte søgang? Var det bedst at være først eller sidst????????

Til tonerne af: ”Det er de vilde kaniner med meget lange ører, alt hvad I hvisker og siger ka´ de hør”, trængte en flok kaniner sig over i hjørnet af kaningården med søen mod ryggen og gulerødder som eneste trøst. Der var lange ører, små haler, heldragt og dykkerbriller, leggins i lilla og pludselig en høj lyserød kanin-bjørn, der senere viste sig kun at være iført badebukser indenunder. Stemningen var nu nærmest på panikstadiet. Nogle stod bare, andre talte i ét væk, alle prøvede at komme så tæt på kanten som mulig uden at falde i søen.

Pludselig lød råbet: ”Se de kommer rundt om pynten fra Vejlesø”.

Og ja - 2 inriggere rundede pynten lastet med Neptun og hans følge – eller var det vikinger? Eller sørøvere?????

Kaninerne i kaningården begyndte at røre utrykt på sig – var der mon alligevel ikke en mulighed for at undfly?

Der var ingen vej tilbage – foran stod en masse forventningsfulde gamle klubmedlemmer med smørrede grin og bagved var søen med det uhyggelige skue af Neptun og hans følge…..

Bådene lagde til kaj, Kong Neptun med følge steg op på dækket i fuld rustning.

Hov, hvad var nu det? Neptun tabte om ikke mælet så talen ud over broen. I sprang en trofast følgesvend og reddede de ord, som søen ikke havde nået at viske ud.

Optoget kom til orden og entrede dækket, mens kaninerne klemte sig endnu mere sammen ude ved brokanten med søen mod ryggen. - Tavshed i kaningården! – Urolig flytten på fødder, øjne der stirrede ned i dækket eller ud til siden. Nu var øjeblikket vist kommet!

Neptun og følge indtog deres pladser ved deres respektive stinkebøtter og kar.

Neptun holdt den del af talen, som ikke var forsvundet med fiskene.

Så kom det – det alle havde frygtet….

En efter en blev kaniner med hængeører hevet væk fra gulerødderne og de andre.

Isoleret - overladt til Neptuns følge og hans ildelugtende bade.

-Ikke panikke, bare gå med, slå hjernen fra og grin!

Første stop var Neptun: dåb med noget klamt blåligt stads trykket godt ned i håret efterfulgt af et råt æg, der langsomt banede sig vej ned ad ryggen inde under blusen.

Så ført videre til højtidelig indskrivning som fuldgyldig roer – skulle huske alle sine navne ellers en ommer næste år!

Videre til bordet med 2 malersvende… så overmalet med noget, som det var bedst ikke at vide, hvad var! Bløde strøg med store malerkoste… fik besked på at lukke munden og så pludselig et skub ned i badekaret fyldt med surmælk og søplanter.

Endelig – eskorteret ud til enden af broen og skubbet i vandet…Hvilken lise at kunne svømme rundt, mens man langsomt blev renset for indholdet fra de ildelugtende kar og bøtter. Kunne se op på dem, der stadig ventede. Var det slemt, spurgte de? … NEEEEEEEJ da!

Så kom årets bedste bad - der var trængsel under bruseren både hos damerne og hos herrerne.

Eftermiddagen fortsatte i fuld sol med fadbamser og grillpølser på dækket. Hvor var det dog dejligt, at det nu var overstået!

Klokken nærmede sig 18 og lidt efter lidt begyndte middagsgæsterne at indfinde sig. Køkkenfolket havde haft travlt hele dagen. Gæsterne sneg sig ind og ud nogle gange for at indtage pladserne, men blev straks verfet ud igen - maden var ikke klar!

Endelig – endelig var det tid at sætte sig ned til det helt store kulinariske bord, som i sandhed var værd at vente på – uhm! Støjniveauet var højt, varmen var høj og humøret ligeså. Der blev tygget, snakket, grinet og skyllet ganer – alt mens solen langsomt gik ned over søen og efterlod os med en betagende purpurfarvet solnedgang fra første parket.

Taler blev holdt og en efter en blev de nydøbte kaniner kaldt op og fik med højtidelig miner og håndtryk overrakt deres diplomer. Som sædvanlig var det bedste blevet gemt til sidst: en kæmpe kaninlagkage ”svøbt” i marcipan!

Nu er vi kaniner fra 2009 blevet ”rigtige roere” og kan glæde os til næste års dåb!

Tak for en dejlig dag til alle jer, som gjorde det store arbejde!

Se billedgalleri fra kanindåbens begivenheder.