Motionsrummet skal renoveres
Så er det endelig Holte Roklubs motionsrum der står for tur mht. renovering og modernisering. Onsdag d. 2/9 - efter spisning har vi brug for en masse stærke mænd til at hjælpe med at flytte alt inventar i motionsrum op på reposen på første sal.
Gulvet skal laves helt ny, hvilket indebærer at alt det gamle gulv skal op. Det skal ske lørdag d. 5/9 skulle du have lyst til at komme og give en hånd, så er du velkommen fra kl. 8:30. Medbring gerne et koben, en knibtang og fuksvans. Klubben stiller arbejdshandsker og støvmasker til rådighed.
Der vil blive lagt nyt undergulv, som monteres med et nyt gulvtæppe, og der etableres en ny "zone" til de tunge vægte så de ikke igen kommer til at slå gulvet i stykker.
Der isættes 3 nye vinduer i facaden (ved den gamle dør) der bliver opsat en lille håndvask, nye ribber og belysning - det er i store træk renoveringen.
Vi håber at det nye motionsrum kan være færdigt til ibrugtagning 1. oktober, så vintertræningen kan foregå som den plejer.
En masse nyt udstyr bliver det ikke til i denne omgang, nu gør vi rummet brugart og vil efterfølgende fonde eller budgettere med nyt udstyr i det omfang vi har brug for det.
Eksempelvis et eller 2 nye kajak-ergometre - spinningcykler og hvad der ellers kommer af ønsker.
Vi håber meget at nogle af jer der bruger motionsrummet MEGET kommer og giver en hånd med at fjerne det gamle gulv lørdag d. 5/9.
Evt. spørgsmål kan rettes til Kim Holm (husforvalter og renoverings-koordinator) eller bestyrelsen Læs mere…
|