Beretning fra handicapholdet i Beijing
11.09.2008 Vi fik en 5. plads i B-finalen!
Så er det afgjort vi fik en 5. plads i B-finalen. Resultaterne kan ses på www.worldeowing.com, vi skal nu skynde os i bad og have båden afrigget og alt vores grej samlet sammen, så vi kan se/høre den spændende A-finale, hvor Canada, England, Kina, Italien, USA, og Tyskland skal ro mod hinanden. Det bliver spændende!
Vi skal have fragtet alle vores ting inkl. 6 årer, værktøjskasse, foldecykel med tilbage til PL byen! Derefter smider vi os ud i 2 ventende taxaer, og så skal vi »down town« i Beijing og tømme en bar eller 2 for fadøl!
Tak for de mange opmuntrende mails og blog hilsner. Vi gjorde det »sku«!!
Stor hilsen fra PL og Beijing.
10.09.2008 Vi kom i B-finalen!
Det blev desværre ikke til en A-finale, men en B-finaleplads, som blev flot roet. Vi fik banket Holland og er nu klar til imorgen at møde Israel på bane 1. Vi ligger på bane 2, Brasilien på bane 3, Rusland på bane 4, Sydafrika på bane 5 og Holland på bane 6.
Det bliver rigtigt spændende imorgen kl. 16 kinesisk tid, (kl. 10 DK tid). Lin har en stor andel i dagens flotte løb og hun formåede at presse det sidste ud af roerne før målstregen.
Godt gået selvom højttaleranlægget i båden svigtede lige inden starten. Vores maskot bjørnen Bjørn var ellers udstyret med både 13/10 gaffelnøgle og gaffatape for alle tilfældes skyld!
Flere af vores PL-kollegaer havde taget den lange tur fra PL byen herud for at heppe - det var rigtigt dejligt. DHIF’s formand Karl Vilhelm Nielsen var også på robanen for at heppe.
Efter løbet fik alle teamledere og atleter en stor tak fra FISA for den indsats de har gjort så at roning nu er en værdig idræt på det Paralympiske program.
Nu er vi på vej tilbage til PL byen og velfortjent aftensmad. Holdet har vist at de kan rejse sig fra et »nederlag« igår til en rigtig fin præstation idag.
Bedste hilsener fra Kina.
09.09.2008 »Vi roede som en pose nødder…«
Dagen startede med politi eskorte til rostadion, hvilket på ingen måde gjorde kørertiden hurtigere. Om det var pga. at amerikanerne var med samme bus eller fordi vi nu er VIP’s er ikke til at sige!
Vi var blevet lovet heldagsregn, men det regnede ikke da vi kom til stadion. 4 km roning blot for at få kroppen igang, frokost og hvile... Klar ved båden kl. 16 og så tog regnen til. Roning er en uforudselig størrelse vi havde forventet at England ville tage føringen, men de fik uventet bank af Italien! Tyskland i det andet heat fik bank af Kina, dette kunne måske ha været forudset.
Vi roede så absolut ikke vores bedste (langt fra), med Kenneth's eget udtryk »vi roede som en pose nødder og fik aldrig rigtigt godt gang i båden«. Hvorom alting er, så ved vi at vi kan gøre det langt bedre og det har vi så i morgen og overmorgen til at bevise.
På den igen i morgen kl. 17 (11 DK tid) mod Holland på bane 1, Brasilien på bane 2, England bane 3, Canada bane 4, Danmark bane 5.
Nu er vi på vej hjem til den Paralympiske by i silende regnvejr og uden politi eskorte så det går faktisk hurtigere! Tak til den danske supportgruppe på stadion: Karin’s kæreste Michael. Anders’s kæreste Mathilde og Poul. Christian Boel skulle også have været her, men han er et døgn forsinket i Finland. I morgen kommer Kenneths kone Christina og søn William og så skal der heppes igennen :-).
Det var dagens kinesiske ro-nyheder. Af andre danske atleter og medaljer fik Jackie guld i kuglestød igår + en verdensrekord. Rytteren Caroline fik bronce, og svømmeren Karina fik bronce. Det bliver spændende at gøre om de andres bedrifter i aften.
Dagens officielle resultater kan ses her.
Hilsen Lotte
08.09.2008 Lodtrækning til et hårdt indledende heat…
Der er nu foretaget lodtrækning til de indledende heat i morgen. Det bliver ikke en nem opgave. Klokken 11 dansk tid eller klokken 17 lokal kinesisk tid skal følgende nationer ro mod hinanden: England, USA, Danada, Danmark, Rusland og Italien. Der bliver ikke TV herfra, men på www.worldrowing.com skulle resultaterne blive vist on-line næsten med det samme. Kryds fingre for os… :-))
06.09.2008 Nu starter begivenhederne for alvor!

Så er vi klar til adgang til åbningsceremonien. Se oversigt over mulighederne for at følge begivenhedernes gang.
Se video fra åbningsceremonien.
Så er Gamet igang. Flammen er tændt for os og ca. 40.000 andre handicap-atleter. Det var en fantastisk åbning. Efter en hurtig natmad er vi nu alle til køjs der er først adgang til rostadion i morgen kl. 9.30 så vi kan sove længe, dog venter der imorgen 2 hårde træningspas, samt øvelse i at ligge til start i en fast startblok dvs. at en »dims« holder stævnen af båden ved start! Spændende. Håber DR bare har vist en lille smule.
De bedste hilsner fra Kina.
03.09.2008 Vi gør os klar…

Hermed det officielle billede så vi nu har ret til at færdes på pontonerne :-) der har vi jo ellers også gjort de andre dage! Men nu starter »gamet« snart for alvor og så øges sikkerheden yderligere.

Hvis dette ikke er ro patroritisme... Drengene har fået håret farvet i Dannebrogs farver og facon og pigerne har kastet sig ud i farvning af tånegle :-) Lotte har lovet at få klippet Dannebrog ind i håret hvis vi får en finalemedalje!
OBS!
Der er indgangs-ceremoni lørdag d. 6./9. omkring kl. 14 dansk tid og ca. 20.00/20.30 lokal kinesisk tid.
03.09.2008 Vel ankommet til Beijing…
Hej alle.
Vi er første båd på vandet her til morgen. Klokken er 9 og disen hænger tungt og der er allerede fugtigt. Kenneth døjer stadig lidt med ryggen, men en af de danske fysioterapeuter kommer herud ved 11-tiden det er fantastisk service!
Det tager 1 time at køre fra PL byen og ud på rostadion, selvom der kun er 36 km. Men med handicappede må man åbenbart ikke køre stærkere end man kan i 2. gear! Chaufføren dytter når han skifter vognbane eller bare har brug for at give lyd!? Det opfatter vi nu som et behov for at »hyggedytte«.
Vi bliver herude i pauserne i mellem vores træningspas, det kan simpelthen ikke betale sig at køre frem og tilbage. I aften skal vi til officiel velkomst i PL byen, noget med Dannebrog og nationalsangen. Der bliver passet godt på os! Der er et kæmpe hegn omkring PL byen og man kommer ingen steder uden sit »hundetegn«. Der sidder mindst 7 kinesere ved hvert skrivebord og holder øje!
3 kinesere sidder åbenlyst og sover og det er et helt normalt syn :-). »Madteltet« er ca. 300 meter langt, og der serveres mad 24 timer i døgnet! Her fås alt hvad man overhovedet kan tænke og forestille sig. At bo i PL byen er som at bo på indersiden af en æggeskal det er fantastisk, men har ikke meget at gøre med det »rigtige Kina«.
Vores maskot følger os trofast!
Vi er ved at vende os til tidsforskellen, som er +6 timer. I Kina er langt de fleste toiletter stå-toiletter! Og man må ikke smide papiret i toilettet, det skal man også lige vende sig til. Det var sidste nyt fra Kina i denne omgang.
Hilsen fra Handyerne & Co.
|