En fredag aften i Frederiksdal Fribad

Kaj og Bøje er fuld af gode sommerideer. Fredag den 25. juli satte en håndfuld kajakker af sted fra klubben med destination Frederiksdal Fribad. Ikke kun for den dejlige turs skyld - ikke for at bade næh for at indtage en herligt grillbuffet.

Behøver jeg nævne, at vejudsigten var på smukt med en let vind fra sydøst? Selvfølgelig Kaj og Bøje var jo arrangører. På vores vej passerede vi en bøje - ikke set før, men navngivet som Linn’s bøje. Mere om denne senere.
Efter en fejende flot indsejling til Frederiksdal, hvor vi lagde kajakkerne på stranden, kastede vi os over den overdådigt lækre grillbuffet i smukke og nærmest sydlandsk prægede omgivelser. Ved borde med rødternede duge placeret tæt ved vandkanten og fødderne i sand.

På dette tidspunkt havde vi fået selskab af det cyklende folk (Lotte og Karin). Mætte og tilfredse roede Kaj og Bøjes guided tours hjemad med en smuk synkende sol som baggrundsscene.
Èn heroisk begivenhed må nævnes. Der blev gjort en stop ved Linn’s bøje (ikke langt fra det gule hus). Her reddede K og B (alias Kim og Martin i en toerkajak) den tabte styrefinne fra Handicapholdets outrigger.
En dejlig fredag aften, hvor man både når motionen og aftensmaden. Kan absolut gentages og anbefales at deltage i. (Der bliver ventet pænt på os, som ikke er så hurtige til vands)
Anita
(Fan af Kaj og Bøje Teamet)
|