En kajak-hilsen fra Norge!

Hej! Mit navn er Anders Thygesen. Jeg Kommer fra Faxe på Sydsjælland, og fik som så mange andre lyst til at se mig lidt om i verden efter skolen. Jeg rejste som 21-årig til Norge for at gå på højskole, og blev boende. Jeg har altid været interesseret i friluftsliv og vand, så jeg uddannede mig til friluftslivsvejleder i Norge, og specialiserede mig på kajakfriluftsliv.

Jeg blev introduceret for grønlandske kajakker i 1993 og vidste med det samme at jeg havde fundet mit kald i livet. Jeg havde en ubeskrivelig oplevelse af både kajakkerne og den fantastiske Norske kystnatur.

Mit næste skridt var at opsøge manden som havde bygget kajakkerne – Svend Ulstrup i Danmark. Jeg var på kursus hos Svend i 1994, og byggede her min første grønlandskajak. De næste år gik med til at bygge kajakker og ro kajak. En del kajakker måtte under motorsaven, og gav lidt varme om vinteren. I 1996 sagde jeg lidt nølende ja til at holde et seminar om kajakbygning. Vi byggede 5 kajakker, som blev så vellykkede at jeg turde tro på at jeg kunne håndværket.

Dermed startede jeg mit firma i 1996: ”Anders Thygesens Kajakkbyggeri” – senere ”Kajakkspesialisten”. De første år blev der bygget en del kajakker med kursister, samtidig som jeg brugte meget tid på at lære mere om håndværket og studere gamle kajakker. Jeg begyndte også at holde sikkerhedskurser for havkajakroere.

Jeg har hele tiden været optaget af sikkerhed, og på dette tidspunkt var der ikke meget bevidsthed om sikkerhed blandt den jævne havkajakroer i Norge. Dermed begyndte en del arbejde med sikkerhedskurser, og jeg engagerede mig i Norges Padleforbund. Jeg var her med til at udvikle havkajakkurser, og jeg holdt de første havkajakinstruktør-kurser.

Lige nu hærger grønlandskajak-feberen over hele Verden. Og folk kommer til mine kurser fra hele verden – selvfølgelig mest fra Norge og Europa. I tillæg til kajakbyggekurser og rokurser holder jeg rullekurser, og producerer en del padleårer, og af og til en kajak til salg.

Stemningsbillede fra en grønlandskajak - foto Anders Thygesen.

Jeg vedlægger her en artikel som jeg for nylig skrev til Det Norske blad ”Padling” om Grønlandske padleårer. Desværre kun på Norsk, men meningen er nok forståelig for de fleste. Hvis nogen er nysgerrige på grønlandske kajakker og padleårer eller andet, kan I læse mere på min hjemmeside www.kajakkspesialisten.no

Om grønlandsåren

De fleste padlere reagerer med vantro første gang de ser en Grønlandsk padleåre. Selv bruker jeg nesten ikke annet, og synes åren dekker alle behov jeg har for effektiv og sikker padling, pluss noen til. Folks største bekymring synes å dreie seg om framdriften: ”Kommer du virkelig fram med den der?” er ett klassisk spørsmål, som jeg har svart på noen tusen ganger. Det er visst årens spinkle utseende som gir opphav til vantroen., og ”pinner”, ”planker” og ”ski” er vanlige spøkefulle kallenavn.

Men til spørsmålet: Ja, jeg kommer faktisk framover, og som regel like fort som alle andre. Åren er effektiv til hav- og turpadling, og det er det jeg driver med.

Neste spørsmål dreier seg som regel om vinkling av årebladene, eller mangel på samme. ”Skal ikke årebladene være vridd?” spør man.

Nei, faktisk ikke. En slik åre skal ikke være vridd – hvorfor skulle den være det? På mitt motspørsmål om hvorfor årebladene på moderne årer vris, blir de fleste meg svar skyldig.

Vantroen vender seg etter hvert til beundring etter en lang padletur, der man med selvsyn kan konstantere at åren fungerer. I tillegg til å være effektiv i forhold til framdrift, har åren noen flere fordeler, som vektlegges forskjellig av ulike padlere:

Sikkerhet – På grunn av skaftformen, bladformen og den symmetriske formen, er åren lett å orientere riktig i forhold til vannet når man trenger ett støttetak eller en rulle. Spesielt eskimorulle synes mange er lettere å mestre sikkert med en grønlandsåre enn med en moderne åre.

Ergonomi – En grønlandsåre er god å holde i og bruke. Den er enkel, og krever ingen forhånds forklaringer. En nybegynner i havkajakk vil generelt ha lettere ved å mestre padlingen med en grønlandsåre enn med en moderne åre.

Jeg kjenner mange som har slitt med senebetennelse med moderne årer, der problemet forsvinner når man går over til grønlandsåre. Jeg har aldri hørt om noen grønlandsåre padlere som har slitt med senebetennelse.

Allsidighet – på grunn av god oppdrift og ikke-vinklede åreblad kan åren brukes som utrigger ved egenredning helt uten åreflottør. Du sparer å drasse med deg åreflottøren på tur, du sparer noen verdifulle sekunder i vannet ved egenredning, og du sparer de 5-600,- kr. som åreflottøren koster. Du kan dessuten bruke åren som teltstang, slagvåpen, bålved med mer – listen er lang.

Økonomi – Du får kjøpt grønlandsårer fra ca. 1500 kr. og oppover, men lager du åren selv, vil materialkostnaden typisk ligge mellom 50 og 100 kr! Hva får man ellers for denne prisen? Ett par øl og en frossen pizza?

Økologi – Miljømerking av padleutstyr er ikke akkurat noe tema i dag for mange, men tidene endrer seg…..! Miljøvennlige materialer står høyt på dagsordenen i mange andre sammenhenger. Kanskje vi som bruker naturen også skal begynne med bevisste valg i det små? En grønlandsåre er hentet direkte ut av Norsk skog, og kan ikke bli mer miljøvennlig.

Hva er det for noe?

En Grønlandsåre er, som navnet tilsier, en åretype som stammer fra Grønland. Fra ca. 1000 år siden og fram til i dag har disse årene fungert som framdrift til kajakker i Grønland.

Årene ligner på årer fra andre arktiske strøk, og oppfinnelsen er trolig like gammel som kajakken. Trolig henimot 6000 år. Våre moderne årer har, likesom kajakkene våre, opphav i de grønlandske, men har blitt videreutviklet for kortdistansepadling, og konkurranse padling i overveiende skjermet farvann.

Inuitter har padlet kajakk i mange tusen år. Grønlenderne drev med en ytterst risikofylt form for padling, der dårlig utstyr kunne bety døden. Grønlenderne brukte i lange perioder av året daglig kajakken til å dra på jakt med. De måtte gjerne padle lange distanser, og været kunne fort skifte. Det var ikke uvanlig å måtte padle hjem fra fangst i uvær. I sånne tilfeller var det viktig å spare på kreftene.

Det var ikke uforstand eller dårlig tilgang på materialer som var årsak til at årene fikk den utforming som de fikk. Det var behovet for en solid og allsidig åre, som var pålitelig i absolutt all slags vær, og på lange padleøkter, som ga åren den form som vi kjenner i dag. På grunn av de smale blad er vindfanget minimalt. Smal form gir også lite motstand i vannet, og kan betraktes som ett lavt gir på sykkel – er været fint kan du øke frekvensen på åretakene dine for fart, samtidig er åren optimal å padle hjem i motvind med, hvis du skulle være uheldig å bli overrasket av uvær.

Nansen og eskimorullen

En eskimo på Oslofjorden – foto Nationalbiblioteket.

På bildet under ser vi en av den vestlige verdens først kajakkpionerer med sin kajakk i Oslofjorden. Bildet er trolig tatt sist på 1880-tallet. Åren han holder i hånden har smale, ikke-vridde blad. Nansen var en virkelig pioner. Ikke alene studerte han Grønlendernes padle teknikk, deres fangstteknikk og deres kajakk byggeteknikk. Han og hans grønlandsekspedisjon prøvde også å lære seg alt i praksis selv, og vant derigjennom mye nyttig kunnskap, som Nansen på glimrende vis formidler i boka ”Eskimoliv” (anbefales for alle kajakkinteresserte!). Nansen er meg bekjent den første Europeer som lærte seg alt dette. Han lærte seg til og med å jakte fra kajakk, og lærte seg eskimorullens kunst.

Frank Eriksen demonstrerer rulning.

I padlekretser er det er allment kjent at Østerikeren Hans Edi Pawlata var den første europeer som lærte å rulle, og brakte eskimorullen inn i europeisk padletradisjon i 1927. Derfor er det en glede å kunne presentere en tekst som slår fast at vi må omskrive padlehistorien med cirka 40 år! Dagbladet skriver 5.juni 1889 om en begivenhet i Sandvika utenfor Oslo:

”Fest for Grønlandsfærden- kajakerne prøves.”

"Nogle lange,smale Thingeste, som laa paa Dækket (av båten – red. anm.), skulde først iland. De var kajakerne. De saa fine og elegante ud, og var nok heller ikke meget tunge; thi snart sprang Nansen, Kristiansen og Dietrhichson ned paa Stranden med hver sin i Haanden....."…....". Da fik man ogsaa Opløsning paa en Gaade, som havde beskjæftiget mange, nemlig hvorfor Hr Dietrichson optraadte i en uhyggelig sort skindkys (Grønlandsk padlejakke , tuilik – red. anm.), der sluttede tæt til kroppen og om hovedet, og som gav ham et Utseende, der mindede svare lidet om en Nordmand, om det en heller ikke brakte Tanken absolut hen paa Eskimoer. Hr Dietrichson skulde udføre det i Nansens Beretning omtalte Kunsttykke, hvori Grønlænderne excellerer - ved egen Hjælp komme paa ret Kjøl igen, naar Kajaken er gaaet rundt. Han kastede sig ned til Siden, gik under og kom ved et kraftig Tag med Aaren op igjen paa den anden side".