Kvalifikations-reception i Holte Roklub

På behørig vis blev handicap rolandsholdet fejret i Holte Roklub ved en reception onsdag d. 21 maj.

Flaget var hejst (ikke mindst fordi det var Kenneth’s fødselsdag), men også fordi den flotte præstation i München gav det helt konkrete resultat at Danmark nu er repræsenteret i roning ved handicap Olympiaden (PL) Det er første gang, at roning er en disciplin på programmet.

Der var bagt speciel PL-kage og champagnepropperne sprang lystigt.

Formanden takkede alle roerne for den store indsats og ikke mindst holdet bag, træner Karin Kjeldahl, Lotte Madsen som vedholdende teammanager og Christian Boel som fundraiser bag at det flotte udstyr.

Nu gælder det træningen frem mod Beijing, hvor holdet den kommende weekend drager til en regatta i Ratzeburg i Tyskland og igen 14 dage senere til endnu et World Cup stævne i Poznan i Polen. Her skulle der blive mulighed for at dyste mod de tidligere udtagne nationer inden det for alvor gælder i Beijing.

Nationerne som skal dyste mod hinanden i Beijing: Tyskland (verdensmestre), England, Canada, Italien, USA, Holland, Rusland, Brasilien, Israel, Kina, Danmark og Sydafrika. Holdet ønskes held og lykke videre frem mod målet!
|