Tryggevældeå løb 2008

Kajak trim på 11 og 14 km 27. april
Køge Kano og Kajak Klub inviterer til et hyggeligt løb på Tryggevælde Å. Der vil være start kl. 10 ved Tingbroen, Ammerup nord for Hårlev. Alt efter lyst, vind og vejr kan man stoppe efter 11 km ved slusen inden Køge Bugt, eller efter de 14 km ved klubhuset på Søndre Mole i Køge.
Løbet er en god start på sæsonen hvad enten det er for en hyggelig tur, som opvarmning til årets handicapløb eller andre former for uhyrligheder. Ambitionerne er meget forskellige. Det rolige vand på åen gør løbet til et godt sted for kap- og turbåde for såvel gamle som unge, men der er også mange der nyder turen i en havkajak.
På dagen for løbet vil det blive besluttet om det blæser for meget til at gennemføre de sidst 3 km på bugten. Det er gratis, og det er ønskeligt, men ikke nødvendig med forhåndstilmelding.
Efter løbet vil der være mulighed for kaffe og kage i klubhuset. Hvis man har behov for transport tilbage for at hente bilerne ved Tingbroen, vil der være muligheder for fælles kørsel.
Læs mere på www.koegekajak.dk om Tryggevældeå løbet 2008.
|