Igen i år deltog mere eller mindre den faste klike i årets Tour de Gudenå, men i år var der dog fire nye aspiranter i de forskellige klasser som deltog.

Årsagen til denne noget forsinkede artikel skyldes, at skribenten ikke er kommet sig helt over sin ufrivillige svømmetur på Moss Sø – nåh mere om det senere…

Igen i år er forfatteren til denne lille artikel Bagmanden i den berygtede Kaj & Bøje båd, og Formanden fra samme båd har redigeret artiklen så den bliver ”brugervenlig”.

Trimtur (nu klassisk) 57 km. Alle i K1:

Vibeke Gjerding (Veteran)
Søren Høyer (Linse-lusen fra sidste år)
Iwan Andersen (Førstegangs deltager og var ligeledes ude at svømme, ifølge pålidelige kilder).

Kap K2 U16 (57 km):

Marathon K2 Mix/Herre 120 km:

Jesper Von Wieding & Christian Bergmann (Bjørnebanden)
Kim Holm & Martin Damstedt (Kaj & Bøje)
Mette Petersen & Lars Petersen
Annelise Rendløv & Søn (Jesper)
Susan Petersen & Christian Thomasen (Det berømte par nr. 109 er virkelige vetaraner med jubilæumsnål og det hele).

De U-undværlige skaffere var i år:

Mads Marholt
Tommy Fejerskov
Jan Andersen (Turbo Jan senere kendt som Kamikaze Engine Jan).
Og ikke mindst vores allesammens lille henrivende Frøken Lotte Madsen.

Fredag den 8./9. – afgang fra klubben

Alt foregik i god ro og orden – kort sagt i total kaos som det plejer! 14 roere + skaffere skulle pakkes ind i fire biler. Kajakker på taget og alt bagage stuvet ind i bilerne.

Og det gik heller ikke bedre ved afgang at JEG blev glemt! Lars BP stod med fyldt bil og kunne herved konstatere at logistikken heller ikke passede. Efter en del hovedbrud gik det op for os, at Turbo Jan skulle have haft mig med. Efter et hurtigt telefonopkald kom Jan og Iwan retur og så var jeg kørende istedet for gående – SKØØØNT!

Jesper nu med GPS

Den ene halvdel af Bjørnebanden Jesper skulle samle sin romakker op i Århus. Da vi andre kender Jespers stedsans var vi noget nervøse bl.a. fordi han fragtede brødet til vores traditionelle ost og rødvin bord fredag aften. Jesper beroligede os dog med at han da havde fået en GPS.

Vi ved ikke præcis hvad der gik galt, det er muligt at GPS’en var gået over til Jysk dialekt som Jesper ikke forstod. De kom ca. halvanden time for sent fordi de var faret vildt. Måske Jesper mente at GPS betød »Glemte Pludselig Stedet«??

Lørdag – starten til første etape

Lin og Josephine skulle starte i Ry, de øvrige Trimfolk starter ved Emborg bro. Og os der roer den lange marathon starter i Skanderborg – fælles for alle er, at vi slutter første dag i Silkeborg.

Efter et solidt morgenmadsritual i Silkeborghallerne blev ro’erne kørt ud til de forskellige startsteder.

Den svømmende starter; ifølge rygterne valgte Iwan at starte turen ved Emborg med at kaste sig over siden på kajakken for at varme op til turen med en rask lille svømmetur. Eller også var det de ret barske start bølger som tog ham, eller måske var det noget helt tredje?

Men ellers kom alle fra start – nogen heldigere end andre. Såvidt vides kom Lin og Josephine godt fra start fra Ry. Starten for 120 km K2; Da jeg ”fortælleren” igen i år roede 120 km i K2, kan min beretning blive lidt af en gentagelse fra sidste år, dog med nogle varitioner.

Starten for K2 lød kl. 12.00, og derudad vi ro’ede. I modsætning til de forrige år, hvor vi kæmpede med startbølgerne ved første rotag, forløb de første 50 meter i år nogenlunde godt og vi hængtede os på ”bjørnebanden”, som vi fulgte hele vejen til Moss Sø, samt de første 2 km ind i Moss sø.

Og vejrudsigten!

For nogen var vindretning og styrke rigtigt vigtigt at vide, og jeg vil ikke nævne nogle navne, men Annelise fulgte både med TV2-vejret og DMI i ugen op til TDG. Og støttede sig undervejs hele tiden til den vejrudsigt hun bedst kunne lide.

Men vejret om lørdagen var lidt lunefuldt. Det var tørvejr og sol ind imellem. Vindstyrken lå på 6 til 7 m/s, desværre var vindretningen fra nordvest hvilket bevirkede at man ”roede op ad bakke” hele vejen til Silkeborg. Og bølgerne slog ind imellem pænt over båden.

MAYDAY-MAYDAY – we are sinking!!!

Som nævnt havde vi nogen bølgegang, og ca. 2 km inde i Moss Sø fik vi problemer. Kim (Kaj) havde følt problemet om sine våde fødder lidt tidligere end jeg havde. Desværre misforstod vi hinanden – Kim syntes vi skulle tømme båden straks, hvilket jeg ikke forstod, fordi båden var jo dejlig tør indeni – det var den ihvertfald i min ende.

Alt vandet lå i stævnen og druknede Kims fødder, og styringen af båden blev hurtigt sværere og sværere. Stævnen af kajakken stak dybere og dybere og til sidst sad kim i vand til livet. Her lå vi så og lignede Titanic’s dødskamp med det våde element. Stævnen under vand og roret oven vande.

Der var nu ingen vej udenom! Kommandoen lød fra broen ”abandon the ship”, og vi måtte forladet skuden ca. 300 meter fra land. Sikken en svømmetur, beklageligvis passerede Mette og Lars os imens vi lå der og plaskede – ØVØV! Lars var så høflig (hånlig om man vil…) at spørge til om vi behøvede hjælp? Kim svarede pænt og fattet tilbage, at vi klarer det. Jeg havde allermest lyst til at råbe tilbage ”NEJ – VI HOLDER REDNINGSØVELSE OG SKRID SÅ!”, men orkede det ikke. Jeg kunne bare se ud af øjenkrogen hvordan Lars roede videre med et stort smil på…

Nåh – men efter noget besvær fik vi endelig fast grund under fødderne og kunne herefter få tømt båden for vand. På vej ud på søen igen fra vores ufrivillige landgang mødte vi sandelig en svømmende K1’er på vej ind til det sted hvor vi netop havde tømt båd. Gudskelov tænkte jeg; – vi er ikke de eneste! På resten af turen over Moss Sø mødte vi yderligere 2 K2’ere, hvor mandskabet svømmede ved siden af deres båd – de stakler!

Cirka 1000 m før enden af Moss Sø passerede vi båd nr. 109 med Susan og Christian. De blev noget forbavsede over at møde os der! Vi måtte desværre erkende overfor dem, at vi havde snydt og svømmet lidt af vejen… Nå men vi skulle videre og det lunede lidt om hjertet at vide, at nu blev vi da ikke nummer sidst i Ry.

I åløbet (kanalen) mod Ry fulgtes vi med en anden K2’er fra Hellerup, og vi lå skiftevis og trak ”hængere” på hinanden – det var ret fedt. Fire km før Ry passerede vi først Kenn i sin havkajak og derefter nogle få hundrede meter senere Annelise & Søn. YES – så er det kun Bjørnebanden og Mette & Lars som er foran os.

Ved ankomsten til Ry havde Bjørnebanden lige sat sig i båden i vandet igen og afventede startsignalet. Men der var ingen Mette & Lars – Mads kunne berette at de ikke var ankommet endnu!? Nu var Kim og jeg meget forvirrede, fordi vi kunne ikke huske at vi havde passeret dem nogen steder – hverken over eller under vandet?

Efter nogen tid dukkede Jesper & MOR op, samt Kenn, men ingen Mette & Lars! Nå men 30 minutter går jo hurtigt, og inden vi fik set os om, så sad vi i båden igen. Nu skulle sidste del af dagens etape bare overståes. Turen over resten af Silkeborg søerne var med en del bølgegang, men forløb dog uden den store dramatik.

Alle på den 120 km lange tur kom hjem i målet i god behold i Silkeborg. Bådene kom ind i nævnte rækkefølge:

I Silkeborg fik Kim og jeg endelig forklaringen på hvad der var blevet af Mette & Lars. De var inde og tømme båden i en lille havn ved slutningen af Moss Sø – og her passerede Kim og jeg dem til Lars’s store ærgelse – og det blev ikke bedre af at Susan og Christian ligeledes sejlede forbi dem et par minutter senere…

Efter en kold øl, et varmt bad på skolen og noget massage, var det tid til noget ”mulje”, som blev serveret direkte fra kødgryderne i Silkeborghallen. Derefter var det bare hjemad og godnat på skolen! Jeg tror at restenergien var trukket ud af de fleste på det her tidspunkt.

Søndag – anden og sidste etape

Op kl. 05.00 søndag morgen – før skolens hane i hønsegården havde galet – GAAAAB! Hurtigt lidt vand i hovedet, gøre sin morgentoilette og pakke alt sit grej ned og ind i bilerne – støn, alt er bare mast sammen igen! Og man opdager, at det man lige stod og manglede nu ligger nederst i bunken. Afsted til Silkeborghallen til et solidt morgenmåltid kl. 06.00.

Alle roerne skulle være klar til start kl. 7.30. Deltagerne på 120 km skulle starte i Silkeborg, hvilket betød at vi kunne nyde vores morgenmad i god ro. Lin & Josephine skulle starte i Tange, de øvrige Trim folk starter i Bjerringbro – de måtte hastigt køre en halv time før os andre.

Klar til start!

Vores start blev ligesom de forgående år noget l...!! Jeg bliver aldrig dus med de enorme bølger og strømninger som hundredevis af startende kajakker skaber – Kim derimod bliver tilsyneladende bedre og bedre ved starterne, men afsted kom vi.

På turen til Tange hang vi i skyggen på alt og alle som passede ind i vores fart og tempo. Det med at hænge er vi efterhånden blevet helt gode til. Med nogle af dem vi hang på forsøgte vi også at få et sammenarbejde med at trække hinanden skiftevis. Det lykkedes desværre ikke ret godt – her kunne vi godt have brugt Hellerup-drengene fra dagen før, men dem mødte vi desværre først ved Tangeværket.

Turen til Tangeværket er som bekendt 34 km lang og især Tange Sø føles mindst lige så lang, fordi der er ens bagdel ved at værre parat til frivilligt at forlade kajakken…

Ved Tangeværket er der 40 minutters pause, som bare forsvinder ved et fingerknips – sådan føles det ihvertfald! Det er iøvrigt det eneste tidspunkt på året, hvor jeg glædeligt spiser fedtemader med stort velbehag.

Vi nåede lige at sige hej og sludre lidt med Bjørnebanden før de skulle afsted igen. Mette & Lars nåede vist også lige at sige hej til Brødrene Bjørn. Da Kim og jeg var klar til at bære kajakken ned til start dukkede Annelise & Jesper (Søn) op.

Starten fra Tange forløb som den plejede – man kæmper for ikke at drive over startlinjen pga. den meget kraftige medstrøm. Det skal her nævnes, at i år blev vores bådnummer råbt op, når vi skulle være klar til at sættes i vandet – det afhjalp de tidligere års totale kajak-kaos.

Turen til Langå er vist nok på 22 km, og her er der 20 minutters pause. Man når lige akkurat at komme op og får en kop varmt at drikke – tisser af, og så er det ned i båden igen til ømme vabler og en sart mås. Ved Langå mødte vi igen Bjørnebanden, men de skulle snart i kajakken igen og ud på dette års sidste etape.

Ti minutter senere var Kaj & Bøje selv på farten igen mod målet i Randers. Opstigning og nedstigning i kajakkerne i Langeå var kaotisk som altid.

Mål i Randers

Distancen fra Langå til Randers er 16 km. dvs. for os Holte roere svarer det til en tur Furesøen rundt. I forhold til de tidligere år virkede det som om, at vi i båden havde betydeligt mere energi end vi plejer – og sidste etape blev da også roet på 1 time & 15 minutter! Bjørnebanden roede sidste etape på 1 time & 10 minutter, hvilket er ganske godt.

Efter alle var kommet i mål i Randers, og her skal nævnes at trimfolkene og Lin og Josephine forlængst havde krydset mållinjen, og de fleste af sidsnævnte var allerede på vej hjemad.

Alle K2’erne på 120 km kom ind i samme rækkefølge som i Silkeborg dagen før. Op og aflevere sit nummer, så man kunne få den trøje man havde arbejdet så hårdt for hele sommeren.

Da alle bådene var pakket på bilerne og efter et dejligt bad i Randers-hallerne gik turen atter hjemad. Bjørnebanden kunne som sædvanligt ikke komme hurtigt nok ud af starthullerne, så de skulle absolut med første bil hjemad, og det blev i Turbo Jan’s bil sammen med Iwan.

Beklageligvis havde Jan inden afrejsen fra Randers kontrolleret vandstanden på sin bils kølersystem, men desværre glemte han at skrue dækslet til køleren på igen. Cirka 20 km udenfor Randers kørte han tør for vand. Dette bevirkede uheldigvis en total nedsmelting af bilens motor og den afgik herefter ved døden (fred være med den)!

Til alt held for Bjørnebrødrene havde Kenn og Birgitte plads i deres store bil. Jan og Iwan blev efterladt på motorvejen med en bil hvis hjerte var draget til de evige motorveje. Der skulle en motor-transplantion til, før denne bil kom på vejene igen.

Efter et kort stop på motorvejen hos Jan & Iwan – først for at se om der var noget vi kunne gøre og dernæst om der var noget de manglede i ventetiden indtil autohjælpen kom. Herefter kørte vi hjemad til Holte Roklub for at aflæsse kajakker. Det skal her lige nævnes, at Jan til alt held var den eneste som ikke havde kajakker på taget af sin bil…

Jan fik et par uger senere en ombytningsmotor til sin bil. Motoren havde gået betydlig færre kilometre end den oprindelige, men alligevel kom tjansen som skaffer til at koste Jan ca. 10.000 kroner. Jan har taget hele ansvaret på sine egne skuldre, alligevel synes jeg, at vi skylder Jan et stort tak for sit offer! Jan har iøvrigt bedyret at han selv vil ro TDG i år 2007!

De endegyldige tider for årets TDG:

U16 K2:

Lin & Josephine, totaltid: 4:31:34

Trim turen K1:

Søren Høyer, totaltid: 6:40:16
Vibeke Gjerding, totaltid: 6:53:08
Iwan Andersen, totaltid: 7:03:44

120 km K2 (for rigtige mænd og kvinder som også ville være mænd!):

Bjørnebanden Jesper og Christian B., totaltid: 9:56:55
Kaj & Bøje – Kim Og Martin D., totaltid: 10:37:52 (Det kan ikke betale sig at svømme!)
Mette og Lars, totaltid: 11:32:24
Annelise & Søn, totaltid: 11:58:18
Par nr. 109 Susan & Christian T., totaltid: 12:09:06

Dette var årets noget forsinkede beretning om TDG 2006, men så har I også noget læsestof til de lange mørke vinteraftener :-)

Tour de Gudenå 2006

– blev afholdt den 9.–10. september