Så skete det…

– nyt medlem til handicapprojektet.

Jeg blev i midten af september spurgt om jeg ville være med i et handicapprojekt, som gik ud på at få en 4-års outrigger med styrmand til Ol i Kina 2008. Handicapprojektet manglede nogle benamputerede, som havde lyst og mod til at deltage. Det kræver meget træning, hvis man vil ligge i toppen, og det er målet..

Jeg er benamputeret, og mangler hele højre ben. Jeg har roet kajak i 17 år. Jeg er i år pt. i god form, jeg ror hurtigt i kajakken og kondien er også god, da jeg har roet ca. 1300 km i kajak i år, Så jeg sagde Ja.. til tilbudet.

Første gang, da jeg skulle ud i en robåd, var der 3 andre roere og en styrmand med. Vi var 2 benamputerede mænd der aldrig havde siddet i en robåd før, derfor var det denne første gang en robåd af typen 4års indrigger med styrmand. Det var en stor stabil båd der var velegnet til øvelse. Anden gang jeg skulle ro, d. 1/10-06 var jeg sammen med 2 meget svagtseende mænd, jeg var den eneste der ikke havde roet robåd før, så det gik helt fint, vi roede stadig i den store inrigger. Da det gik så godt besluttede Lotte (hun står for projektet og er ”normal”) at vi skulle prøve den rigtige kapbåd.

Så skete det... jeg kom ned i en kapoutrigger med styrmand.

Nu havde jeg havde prøvet at ro i Holtes inriggere 2 gange før, det var gået meget godt. Vi skulle nu prøve at ro i Holtes handicapoutrigger Cecilie. Vi var stadig 5 personer, 2 næsten blinde, 1 benamputeret, 1 der ikke havde prøvet at sidde i en kaprobåd før og så Lotte.

Den ene af de næsten blinde blev sat til at styre båden, og vi andre skulle så ro. Det er noget af en oplevelse at sidde i en kap4’er, for første gang, med en næsten blind styrmand. Men det var en sjov og god oplevelse, især da vi skulle ind til broen og styrmanden ikke rigtig kunne se hvor broen egentlig var.

Det sværeste for mig er at holde takten i Cecilie. Lotte sad bag ved mig, og jeg blev rettet en del. Når jeg skulle koncentrere mig om at holde ryggen strakt eller få armene langt nok frem, gik der ind i mellem kludder i takten med mine åretag. Jeg syntes ikke det var noget problem med balancen, det var næsten som at sidde i en 2’er kajak.

Jeg glæder mig til de næste gange hvor jeg skal ud i Cecilie, da jeg har fået fortalt at når der bliver roet rigtigt stærkt kan båden komme næsten op at flyve, så det bliver spændene.

Bo Bojsen