Hvordan gik det så Handikap rolandsholdet...?

Til dette VM blev holdet faktisk Danmarks 3. bedste båd!

Som alle sikkert ved, så fik vi en flot 5. plads i finalen med tiden 4:02:87 på 1.000 meter bane ud af 12 deltagende lande.

England vandt i tiden 3:39:21, så vi har stadig en del at arbejde med for at komme ind på medaljerne, selvom vores tid kun er ca. 11 sekunder fra en bronzemedalje.

Knapt havde holdet roet sig i A-finalen, da der for reserveroerne blev afholdt en ergometer-ro-konkurrence. Kenneth Kronborg roede sig til en suveræn 1. plads til Danmark ! Jublen ville ingen ende tage. Fredag og lørdag havde vi træningspass midt på dagen. Hvorfor man ligger de handicappedes træningspass lige i den allervarmeste tid på dagen, er stadig ubegribeligt for mig, men der findes forhåbentlig en fornuftig forklaring herpå. Som om de handicappede ikke har rigeligt med udfordringer at slås med i forvejen!

Kenneth Kronborg på vej til 1. pladsen i ergometerroningen.

Vi var et KANON godt team, og alle bar deres danmarkstrøjer fra de forlod hotellet, og til vi var tilbage. Det betød at holdet var meget synligt og virkede som et stærkt team. Vi var 12 personer i teamet alle inklusive. Nu har blinde roere det jo ikke ligefrem med at stikke af, men italienerne var misundelige over at vi holdt så godt sammen.

Pudsigt nok var vi den eneste båd med en liggende styrmand (foran), hvilket affødte en forespørgsel fra FIAS, om vi ikke hellere ville låne en båd med siddende styrmand. Vi takkede pænt nej og stod lidt hovedrystende bagefter med en smil på læben.

De indviklede regler om hvad en båd må veje er et kapitel for sig, så vi blev af løbsledelsen bedt om at forøge bådens vægt med 600 g, hvilket blev gjort med en lille pose sten, der blev bundet fast til en spante. På finaledagen fik vi besked om at vores styrkvinde også skulle vejes – og det blev hun så og fundet OK.

Der skal åbenbart være lidt panik til sidst, for vores cox-box (det instrument hvori styrkvinden kan råbe takten til roerne) gik i stykker. Vi måtte derfor låne en fra en anden dansk båd, som skulle ro finale kort tid lige inden vores start, men som så ofte før så lykkes alting på mirakuløs vis…

Finalen gik som nævnt rigtig godt. Vi slog også Hong Kong med 5 sekunder. Holdet fik godt nok ingen medaljer om halsen, men vi fik en medalje for at deltagelsen i dette VM og en masse gode erfaringer (medaljen ligger i klubskabet i Holte Roklub).

Vi har nu afleveret vores båd Giallo tilbage til DSR. Holdet holder en velfortjent ro-fri ferie, men er meget tændte på at komme igang igen. Vi håber det lykkes for os at fremskaffe en velegnet båd, så vi kan stille op ved efterårs–kapregattaen på Bagsværd d. 2.–3. oktober.

Det har været en helt fantastisk oplevelse at være afsted. Vi håber på, at vi med dette eksempel har åbnet øjne og øre for handicappedes adgang til danske roklubber. Det er ikke svært men man skal ville det…

Til slut en STOR TAK til alle som har støttet op om projektet!

I løbet af efteråret skal vi evaluere projektet i samarbejde med DFfR, og det bliver spændende at se om vi har fået projekt-handicap-roning i Danmark ”op at flyve”. Vi er selv meget begejstrede og kan slet ikke få armene med! Som Bue sagde i Spanien: ” Vores smil er så brede, at vi må ligge hovedet på skrå for at komme igennem dørene… ”

Lotte ;-)