Frederikslundsvej 41B
2840 Holte
Tlf. 45 42 42 32
        
Sitemap

CVR-nr. 32501087

Medlem af DFfR, DKF
og DHIF under
Danmarks Idræts Forbund

Af Lotte Madsen

19.07.2004

Flot presseomtale af Handikap Rolandsholdet

Foto: Rolandsholdet klar til VM i Spanien.


Politiken skriver stor artikkel om mandskabet fra Holte Roklub

Et større pressemøde på Bagsværd Rostadion, hvor bl.a. Danmarks Guldfirer og Handikap Rolandsholdet blev præsenteret gav en overvældende flot omtale af vort Rolandshold. Omtalen er et dejligt skulderklap for Holte Roklubs indsats i at synliggøre mulighederne for at også handikappede kan have glæde ved roning og deltage i konkurrencer på verdensplan.

Med under 14 dage til afrejsen til Spanien hvor VM afholdes, er Handikap Rolandsholdet ved at være klar til udfordringerne. Alle er meget engagerede og glæder sig til turen. Flere familiemedlemmer følger med mandskabet til Spanien for at heppe på og opleve stemningen ved arrangementet. Vi håber alle på gode resultater og en masse nyttige erfaringer til det kommende OL i Beijing.


Politiken 15. juli 2004, 2. sektion, side 9

Roning: Handikaproere vil til Beijing

Dansk Forening for Rosport (DFfR) har indledt en satsning på roning for handikappede og håber, at sporten bliver olympisk i 2008. Fire blinde roere med en seende styrmand rejser om 14 dage til VM.

Foto. Handikap Rolandsholdet træner til VM 2004.

Af Kristine Wilkens

Det var som sædvanlig guldfireren, der var i centrum, da Dansk Forening for Rosport (DFfR) i går havde inviteret pressen til møde med den berømte båd og de tre andre mandskaber, der skal til OL i Athen.

Men til stede på Bagsværd Rostadion var endnu en firer med olympiske ambitioner. Om 14 dage rejser Peter Sidorenco, Lene Van der Keur, Bue Vester-Andersen samt Annette Bredmose til Banyoles i Spanien for at deltage i VM for handikappede roere. Deltagelsen markerer den officielle start på roning for handikappede i DFfR, og målet på lang sigt er at få sporten optaget på det paralympiske program. Andre tilbud »Vi slår ikke større brød op, end vi kan magte, men inden for atletik og boldspil har man tilbud til handikappede, og det synes vi også, at der skal være inden for rosport«, siger formanden for DFfR, Morten Espersen.

Det var det internationale roforbund, FISA, som for et par år siden indledte arbejdet med at få rosporten optaget af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), så også handikappede roere kan deltage i De Paralympiske Lege. De nationale roforbund blev således bedt om at underskrive en erklæring, som støttede det arbejde.

Herhjemme har Lotte Madsen, der er rochef i Holte Roklub og nu også sportschef for handikaplandsholdet, stået i spidsen for rekrutteringen. Hun fandt fire blinde eller svagtseende roere, som ledes af en seende styrmand, men det var ikke let.

»Der er ikke mange klubber, som har handikappede roere. Det undrer mig, men de danske klubber har måske været afventende og ønsket at se nogle positive resultater først«, siger Lotte Madsen, der efter VM skal ud i klubberne og fortælle, at der ikke er grund til at holde sig tilbage.

Føler sig lige

Det samme siger Annette Bredmose. Den 39-årige roer er svagsynet - hvis vi på 60 meters afstand kan se, hvad der står på et vejskilt, kan hun først læse skiltet, når hun står én meter derfra - men har roet i fem år i en båd med seende roere.

»Det er en god sport at dyrke for synshandikappede, fordi man i modsætning til for eksempel langrend, som jeg også dyrker, ikke er afhængig af en hjælper. Man skiller sig ikke ud. Når man først er i båden, er man meget lige«, siger Annette Bredmose.

Som svagtseende skal hun have hjælp til at få båden op og ned, og når det blæser, kan hun have svært ved at mærke, om ubalancen skyldes bølger eller mandskabet, men ellers føler hun sig ikke handikappet, når hun ror, fortæller Annette Bredmose.

»Det er en skæg udfordring, sjovt at være spydspids, og det skulle gerne ende med, at flere følger efter og kan se, at det kan man sagtens. Klubberne skal have at vide, at de ikke skal være bekymrede eller tænke »uha det er svært«, for det er det ikke«, siger hun.

kristine.wilkens@pol.dk

Du kan også se hele artiklen her (PDF-format, ca. 1,7 mb).

Du kan gratis downloade nyeste Adobe pdf-Reader her.  

Du kan læse mere information om pdf-formatet her.


Nyhedsarkivet


Relaterede artikler:

Kontakt Handicap Team Manager Lotte Madsen,
mobil 42 60 36 10.

2008

  1. Beretning fra handicapholdet i Beijing
  2. Så er det ved at være tid til afgang for Handicap Rolandsholdet
  3. Ny dansk leverandør af tøj til roere
  4. Paralympisk Træningslejr den 9. august
  5. Center Air Pilot Academy sponsorerer Handikap-rolandsholdet
  6. Handicap rolandsholdet til regatta i Polski landski :-)
  7. Kvalifikations-reception i Holte Roklub
  8. SÅDAN! Nu er vi på vej til PL 2008 :-)
  9. Rolandsholdet godt fra start
  10. Handicap-rolandsholdet jager Beijing-kvalifikation
  11. Billetsalg og supporterture til PL i Beijing 2008
  12. DM i ergometerroning 2008

2007

  1. Mod strømmen til Beijing
  2. Se VM i roning i Munchen og hep på vores hold
  3. DHRC satser hårdt på VM og Paralympiske Lege 2008
  4. DHRC Holte »Attention GO«
  5. Handikap-holdet til Ratzeburg Regatta
  6. Dansk Handicap Ro Center (DHRC) indstiller træningsaktiviteterne til PL 2008
  7. Handicaproerne vil i den kommende tid lægge meget beslag på klubbens ergometre

2006

  1. Nye roere på ”handicap-kap-4’eren Cecilie”
  2. Handicaproere stødt på grund…!
  3. Kom og hep til Copenhagen Regatta i Bagsværd
  4. Daglig vedligeholdelse af klubbens ro-ergometre
  5. Holte Roklub – DM i ergometerroning 2006
  6. Lene ”ror væk” – fra sin blindhed
  7. Så skete det… – nyt medlem til handicapprojektet.
  8. Nyt vedr. parkering på græsarealet for Holte Roklub
  9. Sjællandske Mesterskaber i ergometerroning

2005

  1. Når kaproere ”går på land” kæmper de i ro-ergometre...
  2. De drømmer om guld
  3. Status på Handicap-projektet i Holte Roklub
  4. Cecilie sprintede til sidst og kom først!
  5. Det blev en pige…
  6. Båddåb af handicap-roholdets nye firer med styrmand
  7. Roning optaget til de Paraolympiske Lege
  8. Årets roer er fra Holte Roklub
  9. Holte Roklub udnævnt til årets idrætsforening

2004

  1. Sjællandsmesterskaberne i indendørs roning en succes!
  2. Hvordan gik det så Handikap rolandsholdet...?
  3. Så du VM 2004 i Banyoles i Spanien?
  4. Til VM med handi 4’eren
  5. Følg VM resultaterne fra Banyoles online
  6. Så er Handikap Rolandsholdet klar til VM
  7. Flot presseomtale af Handikap Rolandsholdet
  8. JUBII – vi skal til handikap VM !
  9. Nyt fra Handikap Rolandsholdet
Webmaster

  Opdateret: tir 5. feb 2008, kl. 14:10

Til toppen