Frederikslundsvej 41B
2840 Holte
Tlf. 45 42 42 32
        
Sitemap

CVR-nr. 32501087

Medlem af DFfR, DKF
og DHIF under
Danmarks Idræts Forbund

Af Karin Kjeldahl

25.02.2004

Nye vande og oplevelser for motionsroere


Foto: Nye rovande til motionsroere. DFfr
Hvem har ikke lyst til at opleve nye omgivelser…?

Foto: DFfr


Måske en idé til sommerferien?

Dansk Forening for Rosport (DFfR) har en række tilbud til motionsroere, der kan føje nye aspekter til den daglige roning. Nogle eksempler er:

Langture:
Der er flere muligheder for at komme ud over det daglige rovand.

  • Udstationerede både: DFfR har udstationeret nogle både forskellige steder i Danmark og også i udlandet som det er muligt at leje.
  • Oplevelsesture: Arrangerede ture til udlandet. Hvad med at ro på Adriaterhavet / Kroatien, i Norge, Schweiz / Frankrig, på Themsen eller i Tjekkiet?

Langdistancekaproning:
Turneringen består af i alt 5 regattaer rundt omkring i landet, hvor der konkurreres i inriggere. Afhængig af hvilken af de fem klasser man deltager i, kan man dyste i enten 2- eller 4-åres inrigger og vælge at ro enten 10 km eller 25 km. Der kåres vindere af de enkelte afdelinger og af den samlede turnering (og nogle af disse kan kalde sig danmarksmestre).

8GP:
Otter Grand Prix er en turnering for motionskaproere. Der konkurreres i bestemte bådtyper (outrigger) over en distance på 1000 m. Klubber der ikke har en otter kan evt. leje en hos forbundet. Om vinteren er der en 8GP-vinterturnering, der foregår i ergometer hjemme i de enkelte klubber efter princippet »otte roere, et ergometer«.

Læs mere på www.roning.dk (Klik> Organisation og udvalg Klik> motion og tur).

Desuden er der hvert år sidst på sæsonen DM på kortbane (2000 m), hvor der er løb for både outriggere og inriggere. I år foregår det i Maribo 18/9-2004. Måske Holte Roklub skulle med på startlisten?


Nyhedsarkivet


Webmaster

  Opdateret: tir 5. feb 2008, kl. 13:57

Til toppen