Chip-tag nøglekort-forvalterne
 |
|
 |
Lars B. Petersen
Tlf. 45 85 36 40 |
|
Martin Damstedt
Tlf. 45 42 10 98
|
Sådan får du fat i dit chip-tag nøglekort
Du kan møde op anden mandag i hver måned mellem 19 og 20, hvor nøglekort-forvaltere normalt er at træffe. Nye medlemmer skal altid medbringe kvittering for indbetalt klubkontingent!
Vilkår for at få et chip-tag nøglekort
Når du er fyldt 18 år og er medlem af Holte, så kan du for kr. 100,- købe et nøglekort til klubhuset. Kortet købes hos en af klubbens to nøglekort-forvaltere, der instruerer dig i brug og betingelser for kortet. Roklubbens bestyrelse kan godkende, at personer under 18 år med en fuldmagt fra forældre eller værge kan få udstedt et nøglekort.
Derfor skal du betale for dit chip-tag nøglekort
Betalingen for nøglekortet skal dække klubbens omkostninger til indkøb af nye nøglekort og til vedligehold af låsesystemet. Hvis dit nøglekort skulle holde op med at virke, eller hvis det bliver defekt, så får du et nyt nøglekort ud beregning. Nøglekort som ikke virker pga. slidtage eller er knækket bliver ombyttet mod betaling af kr. 100,- Dit nøglekort holder faktisk i flere år bare du behandler det ordentligt.
Hvad er et nøglekort?
Låsesystemet i Holte Roklub er elektronisk og er tilsluttet klubbens alarmsystem.
Dit nye chip-tag oprettes i låsesystemet og du indtaster herefter din personlige pinkode på 4 cifre efter eget valg. Nøglekort-forvalterne kender ikke din pinkode og koden kan heller ikke ses eller udskrives fra låsesystemets program. Såfremt du glemmer din pinkode skal dit nøglekort geninstalleres.
Sådan virker nøglekortet
Indgang: Med det nye system opnår forvalterne af systemet en hurtigere og mere smidig administration af anlægget. I den daglige brug skal du fremover blot føre chip-taggen nær tastaturet på væggen og indtaste en 4-cifret kode og afslutte med firkant (#) for at låse døren op.
Udgang: Når du skal aflåse døren og slå alarmen til, så skal du blot holde chip-taggen op til tastaturet i ca. 5 sekunder. Herefter vil alarmsystemet automatisk blive tilkoblet. Du skal altså ikke taste noget for at slå alarmen til. Systemet bekræfter tilkoblingen med et højt bip.
Når tilslutningen af alarmen er fuldendt kvitterer alarmsystemet med et højt "bib" og alt lys slukker hvis man ikke er sikker i systemet kan det være en fordel at tænde lyset i entreen inden man går ud sæt alarmen til og hvis alt går som det skal hører du "bibbet" og lyset i entreen slukker og du kan med sindsro forlade klubben.
Der er også opsat en instruktion i brugen nær ved kodetastaturet.
|