Handelsbetingelser for netbetaling til Holte Roklub
Version 1.2
Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og Holte Roklub, Frederikslundsvej 41 B, 2840 Holte, Telefon: 45 42 42 32 (send venligst mail), E-mail: Dankort@holte-roklub.dk, CVR: DK- 32501087. Holte Roklub er stiftet den 18. januar 1939.
Priser: Alle priser hos Holte Roklub er DKK, inkl. afgifter.
Bestilling:
Du kan bestille medlemskab, kurser, ture, fester, klubtøj, nøgler og serviceydelser fra Holte Roklub på følgende måder:
- Via hjemmesiden www.Holte-roklub.dk samt
- via personligt fremmøde i roklubben og
- via klubbens PC’ere
Sprog:
Aftaler på www.Holte-roklub.dk indgås på dansk.
Betaling:
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Holte Roklub eller andre har mulighed for at læse disse data.
Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. I vores e-butik kan du betale med følgende betalingsmidler:: Dankort, VISA / dankort. Ved betaling med kreditkort, pålægges kortholder ingen gebyrer. Betalingsfrist er netto kontant.
Ordrebekræftelse:
Alle bestillinger på varer foretaget via www.Holte-Roklub.dk bekræftes indenfor max. 72 timer på hverdage. Du modtager enten en ordrebekræftelse eller besked pr. e-mail, hvis der skulle være problemer med bestillingen. Bekræftelse på ydelser, kan ses direkte på hjemmesiden.
Levering:
Varer er til afhentning i Holte-Roklub. Returvarer skal indleveres efter aftale til: Holte Roklub, Frederikslundsvej 41 B, 2840 Holte.
Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetalens hele købesummen til sig, dog undtaget specielt fremstillede produkter herunder beklædning med tryk. Dette gøres ved en returoverførsel til din bank, når vi har modtaget varen og kontrolleret at den lever op til reglerne for fortrydelse, Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Det er ikke et krav, men fremmer ekspeditionen, hvis fyldestgørende informationer følger varen.
Fortrydelsesret for ture, fester, kurser:
Ved ture menes éndagsture uden overnatning eller flere dages ture med overnatning. Ved afmelding af ydelsen mere end 7 dage før turen afholdes, refunderes kun 75 % af den samlede / endelige tur- og udlejningspris.
Ved senere afmelding sker ingen tilbagebetaling dog således at der altid er 24 timers fortrydelsesret efter tilmelding.
Reklamation:
Holte Roklub yder 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal indleveres til os på vores adresse: Holte Roklub, Frederikslundsvej 41 B, 2840 Holte. Når du returnerer varen, bedes du angive følgende: En beskrivelse af fejlen + din banks reg.nr. og dit kontonr.
Bemærk vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.
Aflysning af kurser / ture
Holte Roklub tilbagebetaler 100 % ved klubbens aflysning af ture / kurser uanset årsag.
Frasigelse af og begrænsning af ansvar:
Nedenstående gælder med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Holte Roklub påtager sig ikke ansvar for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, herunder indirekte tab der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte (varer og kurser), i anledning af aftaler mellem dig og Holte Roklub.
Et erstatningskrav over for Holte Roklub kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
Holte Roklub kan ikke gøres ansvarlig for manglende eller forsinket levering i tilfælde, hvor følgende omstændigheder er indtruffet, hvis omstændighederne forhindrer opfyldelse af aftalen eller opfyldelsen er urimelig byrdefuld:
Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse / aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
Det påhviler Holte Roklub uden ugrundet ophold skriftligt at underrette dig om at sådanne omstændigheder er indtruffet.
Enhver ordre modtages uder forbehold for trykfejl og udsolgte varer samt force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af Holte Roklub eller Holte Roklub leverandørers produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksportforbud eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser Holte Roklub eller Holte Roklubs leverandørers muligheder for at levere. Holte Roklub har i tilfælde af force majeure valget imellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal leverance er bortfaldet. Holte Roklub er i tilfælde af force majeure uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering.
Holte Roklub kan ikke gøres ansvarlig, udtalt eller underforstået, for så vidt angår brugen af dette site, eller informationen, indhold, materiale eller produkter indeholdt på dette web-site. Du accepterer udtrykkeligt, at brugen af dette web-site er på egen risiko.
I det omfang loven tillader det, frasiger Holte Roklub alle garantier, udtalt eller underforstået. Holte Roklub kan ikke garantere at dette web-site, dets servere, eller e-mail sendt fra Holte Roklub er fri for virus eller skadelige komponenter. Holte Roklub kan ikke gøres ansvarlig for evt. skader af enhver art der stammer fra brugen af dette web-site, inklusiv, men ikke begrænset, til direkte, indirekte, tilfældige og afledte skader.
Mvh.
Bestyrelsen i Holte Roklub
|