Onsdagsgrill i Holte Roklub er et hit!

Der er intet som en grillpølse og en solnedgang i Holte Roklub
Du finder nok ikke en dejligere aktivitet end at kigge ud over Furesøen og hygge dig med grillmad og dine klubkammerater. Vi holder grill-aften hver onsdag aften hele sommeren. Man medbringer selv kød, brød og salat - klubben betaler for grillkul, dressing, sennep og ketchup. Det er muligt at købe øl og vand i automaten.

Hvis du mangler inspiration til din grillmad kan du se grill-opskrifter her.
De fleste benytter ventetiden før kullene er klar, til at ro en tur - eller være med i det ugentlige handicap-race i kajak om point. Konkurrencen starter kl. 19.00. Vær klar til at grille omkring kl. 20.00, for så er grillen varm. Der grilles i øvrigt hver onsdag uanset vejret.
Når rosæsonen slutter ved standerstrygningen fortsætter klubbens medlemmer med at mødes hver onsdag til vinteraktiviteterne.
|