Tradition og fantasi er grundstene i Holte Roklubs øvrige tur-arrangementer
Esrum sø rundt
I midten af august, har vi gennem flere år haft den aftale med Fredensborg Roklub, at vi kommer op til dem på gæstevisit og ror en tur på »deres sø« det er en rotur på ca. 21 km.
For in- / outriggere er der bindende tilmelding, da vi i god tid skal reservere robåde hos Fredensborg Roklub, og fordi hver båd kræver en langtursstyrmand M/K.
For kajakroere er det afgørende for planlægningen at vide hvem der kan transportere vores egne kajakker til Fredensborg.
Tilmeldingen foregår på opslag i klubben og det er et krav at alle ror i KLUBTRØJE!
Vi mødes i Holte Roklub med afgang kl. 9 (præcis) og starter vores tur udfra Fredensborg kl. 10. Vi spiser frokost hvor det er mest belejligt at komme i land da der er ofte trængsel ved Kongens Bøge! Vi forventer hjemkomst til Holte Roklub ca. kl. 16.
Tilmelding sker på opslag i klubben, datoer for ro-sammen-ture findes i aktivitetskalenderen.
Ro-med-ture
Ro-med-ture i Holte Roklub, er som titlen siger: Ture, som vi ror sammen alle blandt kajak- og ro-entusiaster er velkomne.
|