Polokajak
Polokajakker anvendes til at spille polo. Polokajakkerne er korte og brede. Det kan være svært at komme ud af polokajakkerne, derfor skal du have modtaget instruktion før du må benytte dem.
Kajak og boldspil på samme tid og måske en »grønlænder-vending«. Bådtypen er meget manøvredygtig som at »sejle i en the-kop«, den kan vende på en tallerken!
OM KAJAKPOLO
Kajakpolo er et sjovt actionpræget spil, der minder om en slags rugby i kajakker. Man ror rundt i disse små godt 3 meter lange både i høj fart og spiller med en gul bold af samme slags som man kender fra vandpolo. Man må ro ind i hinanden, hen over hinanden og skubbe hinanden ned under vandet!!!!
En vigtig regel er dog, at ALT farligt spil er ulovligt, dvs. spil der kan skade en modspiller.
Nogle vigtige regler er fx:
- Man må kun have bolden inden for rækkevidde, så man kan nå den med hånden i 5 sek. Derefter skal man enten drible, kaste til en medspiller eller skyde på mål.
- Hvis en spiller rækker efter bolden med hånden, må en modspiller ikke tage bolden med pagajen
- Målmanden må man ikke ro ind i.
- Man må kun skubbe en modspiller ned under vandet med flad hånd på skulderen, hvis han/hun har bolden indenfor rækkevidde.
- Man må ikke ro i en vinkel af 90 grader hårdt ind i siden på en modspiller.
- Man må ikke blokere et skud med pagajen indenfor 1 meter (arms rækkevidde).
- Fejl kan tages øjeblikkeligt ved at løfte armen med bolden i vejret som tegn til dommere
- Man spiller på en bane der måler mellem 25-50 meter i længden, normalt ca. 35 meter. Internationale baner er altid 35 meter i længden og 23 meter i bredden, da bane målene skal have forholdet 2:3.
Målene er placeret i enderne og hænger 2 meter over overfladen og målmanden dækker med pagajen mod skud fra angriberne.
Hvis du er interesseret i at lære kajakpolo, så kan du gennem hele vintersæsonen lære alle detaljerne i Skovlyskolens svømmehal. Du kan læse mere om arrangementet her.
|