Frederikslundsvej 41B
2840 Holte
Tlf. 45 42 42 32
        
Sitemap

CVR-nr. 32501087

Medlem af DFfR, DKF
og DHIF under
Danmarks Idræts Forbund

Nyt medlem

 

Indmeldelse i Holte Roklub


Du har også selv et ansvar for udbyttet af dit medlemsskab

Har du besluttet dig til at blive medlem i vor roklub (Holte Roklub), skal du straks vide, at du er meget velkommen til at deltage i vort klubliv. Skal dit medlemsskab blive en succes, hviler halvdelen af ansvaret og arbejdet på dig selv, resten tager klubben sig af.

Holte Roklub har sat som betingelse for at udøve vor rosport, at såvel klubbens som DFfR’s og DKF’s sikkerhedsbestemmelser overholdes.

Vi har endvidere den bestemmelse i Holte Roklub, at rotilladelsen er afhængig af en erklæring »på tro og love« fra hver enkelt aktiv-roer, om at hun / han kan svømme 600 m uden hvil og bundkontakt. Børn under 13 år, der ikke stiller op til stævner, skal kun kunne svømme 350 m i henhold til DFK’s love.

Det påhviler medlemmerne selv at vedligeholde denne svømmefærdighed ved en årlig gennemførelse af en 600 m svømmeprøve. Mangel herpå kan medføre roforbud. Yderligere oplysninger kan ses på indmeldelsesblanketten og i klubbens vedtægter.

Du kan her på siden downloade indmeldelsesblanketten i PDF-format. Herfter kan du printe og udfylde blanketten med dine informationer. Hvis du har spørgsmål kan du evt. kontakte kontingentkassereren.

Anmodning om indmeldelse sker ved udfyldelse af blanketten, der med de fornødne underskrifter skal afleveres i postkassen i roklubben. Du vil automatisk modtage et girokort.

Velkommen i Holte Roklub! 




Download blanketten
til din indmeldelse
:

Indmeldelsesblanket
(PDF-format, ca. 136 Kb)

Vær opmærksom på, at du kan udfylde blanketten direkte på skærmen – og derefter udprinte blanketten.

Du kan springe frem fra felt til felt med tabulator-tasten.

Du kan springe baglæns i felterne ved at holde shift-tasten ned og samtidig bruge tabulator-tasten.

Udfyld gerne blanketten direkte på skærmen, da det mindsker risikoen for fejllæsning.

Webmaster

  Opdateret: tir 15. apr 2008, kl. 10:36

Til toppen